Seks uger. 

Det er, hvad der er lagt op til, at medlemmerne af Folketingets transportudvalg skal bruge på at afklare eventuelle tvivlsspørgsmål i forhold til anlægsloven om en ny Limfjordsforbindelse over Egholm.

Lovforslaget skal behandles tre gange i folketingssalen. Den første gang er i morgen, tirsdag 19. marts.

Derefter foregår de fleste af drøftelserne i Transportudvalget.

Udvalgets medlemmer drager normalt deres konklusion i en såkaldt betænkning. Den vil vise, om der er ændringsforslag, hvem der i givet fald støtter disse - og hvordan partierne samlet set stiller sig til projektet, når den endelige afstemning sker i folketingssalen sammen med lovforslagets tredje og sidste behandling, som regeringen satser på vil finde sted inden sommerferien.

Af et udkast til en tidsplan for processen i Transportudvalget fremgår, at 24. april vil være sidste frist for at fremsætte ændringsforslag, og at der skrives betænkning 30. april.

Allerede når lovforslaget er til 1. behandling i morgen, får vi uden tvivl et ret klart fingerpeg om, hvordan partierne ser på forslaget. Men når der 30. april - hvis tidsplanen holder - skrives betænkning, kendes forslagets skæbne.

Inden da må transportminister Thomas Danielsen (V) mindst een gang belave sig på at skulle i samråd om sagen i Folketingets Transportudvalg. Folketingsmedlem Torsten Gejl fra Alternativet har allerede anmeldt et samråd med en række kritiske spørgsmål. Hvornår dette samråd holdes, ligger endnu ikke fast.

119 sider ekstra efter kritik fra Miljøstyrelsen

Medlemmerne af transportudvalget får under alle omstændigheder nok af læsestof. Senest har udvalget modtaget et 177 sider langt høringsnotat fra Vejdirektoratet. I det opsamler og kommenterer direktoratet de 1370 høringssvar, som blev indsendt, da en supplerende miljøkonsekvens-vurdering hen over jul og nytår var i høring samtidig med udkastet til anlægslov.

Ud af de 177 sider rummer de 119 Vejdirektoratets kommentarer til høringssvaret fra en anden myndighed, nemlig Miljøstyrelsen. Miljøstyrelsen havde en lang række kritiske bemærkninger til den supplerende miljøkonsekvens-vurdering.

Hvilket i sig selv var bemærkelsesværdigt, al den stund, at den supplerende rapport blev lavet, fordi den oprindelige vurdering blev kritiseret af ikke mindst Miljøstyrelsen.

I det aktuelle høringssvar signalerer Miljøstyrelsen, at detaljeringsgraden (fortsat) ikke er stor nok i en række kapitler. Det gælder ikke mindst beskrivelsen af situationen for beskyttede arter som padder, strandtudse, flagermus og odder.

Som direkte svar herpå har Vejdirektoratet i høringsnotatet lavet, hvad man kalder en “opsamling og uddybning”. Vejdirektoratet konkluderer, at med disse tilføjelser finder man selv, at “de nødvendige oplysninger foreligger”.

På nogle enkelte konkrete punkter vedgår Vejdirektoratet egentlige fejl i den supplerende miljøkonsekvens-vurdering: Et sted i den står, at der ikke er behov for afværgeforanstaltninger over for havpattedyr, mens der et andet sted står det modsatte. Men det er en fejl. Der ER behov for afværgeforanstaltninger, hedder det.

Ikke brug for ekstra rør “i nogen nær fremtid”

Ikke kun Miljøstyrelsens høringssvar kommenteres i høringsnotatet. Det gør også - men i mere overordnede vendinger - de mange andre svar, der blev indsendt. Hovedparten af dem kritiserede miljøkonsekvens-rapporten og projektet som sådan.

Et af mange elementer var den foreslåede metode til at skræmme oddere væk, når anlæggelsen af vejen over Egholm skal i gang. Her vil Vejdirektoratet blandt andet bruge hunde, der gør og gør, til med lyde og lugte at skræmme odderne.

I høringsnotatet forsvarer Vejdirektoratet sig med, at metoden foreslås efter blandt andet “dialog med flere forskere”.

I en række høringssvar anfægtes selve lovligheden af projektet med blandt andet den begrundelse, at alternativer ikke er undersøgt godt nok og i hvert fald ikke inden for de seneste år. Flere giver samtidig udtryk for, at projektet efter deres mening ikke aflaster Limfjordstunnelen i tilstrækkelig grad, og at en udvidelse af den under alle omstændigheder hurtigt vil blive aktuel.

Det sidste er Vejdirektoratet ikke enig i, fremgår det af høringsnotatet: Direktoratet afviser, at kapaciteten i Limfjordstunnelen vil være opbrugt “inden for nær fremtid”. Der er, hedder det, ikke brug for at udvide antallet af rør i tunnelen “i nogen nær fremtid efter anlæggelsen af en 3. Limfjordsforbindelse”.

Og så prøver Vejdirektoratet at berolige politikere, der - i lyset af kritiske røster om netop dette - måtte være bekymrede for, om projektet strider mod danske eller EU-regler: “Det er Vejdirektoratets vurdering, at projektet, herunder vurdering af alternativer og ændringsforslag, er i overensstemmelse med både national og international lovgivning,” hedder det.

Med Rasmus Prehn for bordenden

Når de 29 medlemmer af Folketingets transportudvalg skal behandle lovforslaget, bliver det i øvrigt under ledelse af en kollega, der kender diskussionen om den tredje Limfjordsforbindelse bedre end de fleste. Det er de enkelte partiers transportordførere, der - som titlen siger - fører ordet i blandt andet folketingssalen.

Men på samråd og andre møder om sagen i udvalget er mødelederen udvalgets formand, Rasmus Prehn (S).

Som byrådsmedlem i Aalborg var han i 2003 selv med til at træffe beslutning om den anbefaling, som projektets tilhængere siden har henvist til - nemlig at en ny vejforbindelse skulle gå vest om Aalborg og over Egholm. Prehn støttede dengang en vestforbindelse.

I 2005, hvor han opstillede til (og blev valgt til) Folketinget, lod Rasmus Prehn forstå, at han i mellemtiden var blevet overbevist om, at et ekstra tunnelrør var en bedre løsning.

Siden har han, blandt andet i en årrække som sit partis transportordfører, arbejdet for den ny forbindelse i pagt med sit partis officielle holdning, nemlig at man støtter Egholm-linjen. For få dage siden var Rasmus Prehn medunderskriver på et debatindlæg, hvori det blandt andet hedder, at den tredje forbindelse nu “ikke bare er noget, vi taler om og diskuterer. Men derimod noget, vi gør noget ved”.