Et år efter sin død udkommer sociolog og psykolog Benny Lihmes bog om opholdsstedet Solhaven nu som nyt nummer af tidsskriftet Bladet Social Kritik – et blad Benny Lihme selv udgav fra 1988 til sin død.

Benny Lihme lagde aldrig skjul på sin harme over den behandling Solhaven fik af myndighederne og især af Danmarks Radio. Bogen bærer da også præg af forfatterens personlige holdning til Solhaven, men fremstår alligevel også som en epilog over et omstridt og kontroversielt opholdssted, som både skaffede sig mange tilhængere, men også fjender.

Solhaven opererede med den hårdeste gruppe af unge, som i slutningen af 80’erne fik prædikatet ”De uanbringelige”. De tog imod de unge, som andre populært sagt ikke turde tage ind, og de anvendte deres egen pædagogik. Den lagde mindre vægt på, om alle ansatte havde en pædagogisk eller faglig baggrund, end på den rette omsorg og de rigtige menneskelig egenskaber. 

Anklaget og frikendt for vold

Det blev en dokumentar på Danmarks Radio i 2012 , der blev Solhavens banesår. Forstander Søren Virenfeldt og 11 ansatte blev anklaget for vold mod de anbragte unge. Det medførte en politisag, som reelt lukkede opholdsstedet. 

Der faldt dom i sagen i 2015 og alle tiltalte blev pure frikendt, men da var Solhaven for længst gået konkurs. 

Søren Virenfeldt, der var med til at opbygge Solhaven til nærmest en koncern af opholdssteder og behandlingstilbud, er både glad og trist for bogen, som i den grad roser hans livsværk.

- Jeg har jo egentlig brugt tiden på at lægge afstand til den frygtelige sag, som har kostet mig og mine ansatte så meget, men jeg synes da også, at det er dejligt, at nogen gider at tage sagen op og evaluere på den, så man kan se, hvad vi har været igennem og udsat for, siger Søren Virenfeldt.

Dystert perspektiv

Det er journalist Knud Vilby og Mette Bladt, lektor Ph.d, forsker i udsatte unge, der har redigeret den nye bog om Solhaven. Ud over at give et overblik over opholdsstedets historie og pædagogik tegner den også et dystert perspektiv.

Da Solhaven lukkede, mistede de mest udsatte unge nemlig et opholdssted, som aldrig er kommet tilbage.

- Solhaven efterlader et stort hul på to måder. Det er et fagligt tab, fordi Solhaven var meget innovative i deres pædagogik og ville mere med denne gruppe unge, end vi før har set. Rent fysisk efterlader Solhaven også et hul, fordi vi nu mangler et sted at anbringe de her unge, som samfundet har så svært ved at gøre noget ved. De unge er der jo stadigvæk, men nu mangler de et sted, siger Mette Bladt, der er redaktør på det genopstandne Bladet Social Kritik.

Der findes ikke længere tilbud som Solhaven

Det ærgrer Søren Virenfeldt, at hans arbejde med de mest udsatte unge ikke kunne fortsætte. Alternativet til et ophold på f.eks. Solhaven er nemlig alt for ofte en anbringelse på en sikret institution, og det minder mere om et fængsel end et behandlingssted.

- Jeg kender ikke nogen institutioner i dag, der matcher det, vi lavede på Solhaven. Der er godt nok nogen, der siger at de gør, men i virkeligheden tror jeg ikke, at der findes reelle tilbud. Masser af unge bliver låst inde på en sikret afdeling i en kort periode, og så kan de blive lukket ud til den samme elendighed de kom fra, og det skaber kun flere sølle skæbner, siger Søren Virenfeldt.

Paradoksalt nok falder ungdomskriminaliteten i Danmark og andre lande, som vi sammenligner os med. Men samtidigt begår en mindre gruppe, cirka en procent af en ungdomsårgang, nu 44 procent af kriminaliteten. En udvikling, der bekymrer Mette Bladt:

- Det er et problem, at kriminaliteten ser ud til at fortætte sig i en bestemt gruppe unge, fordi vi ved faktisk ikke, hvad vi skal gøre ved det. Det er bekymrende, hvis vi i højere grad anbringer den hårde kerne af unge på sikrede institutioner, for det er fængselslignende vilkår. Så er vi ude i et helt andet game end det, der egentlig er meningen, når vi anbringer en ung.

Søren Virenfeldt har sit eget bud på, hvor de unge, han plejede at få på Solhaven, ender nu.

- Det kan du se i dagspressen hver eneste dag. Der har aldrig været så meget skyderi, og vi har aldrig set så meget bandevirksomhed som nu. Jeg ved, at de unge, vi fik på Solhaven, som ikke passede ind andre steder, er guld værd for banderne, siger Søren Virenfeldt.