45-årige Allan Gaarde hiver en stor mappe op af kassen - en blandt mange.

Mapperne er et dokument over alle Allans sportslige bedrifter som fodboldspiller i Vejen, Udinese, Viking Stavanger og Aab.

Allans søster Marianne har gennem alle årene sørget for at klippe artikler om sin bror ud af aviser og blade, og har siden møjsommeligt lavet flere mapper til Allan i julegave.

I mapperne er der også billeder af de helt store højdepunkter i Gaardes karriere.

- Det er så ultimativt at få lov til at være med til at vinde to mesterskaber med AaB  - og en pokaltitel, det er jo også fuldstændig unikt, når vi ser tilbage på, at vi har historie, der går 135 år tilbage. At jeg så har været delagtiggjort i to ud af de fire mesterskaber, er jo vanvittigt, siger Allan Gaarde.

Glæde og bekymringer

Der er også en mappe med Allans tid som sportsdirektør i Aab - en stilling, han bestred i seks et halvt år og med en forrygende start.

- Rent sportsligt var The Double et fantastisk højdepunkt. I år er det seks år siden, siger Allan Gaarde.

Selvom det var en stor glæde, fulgte der også bekymringer med.

- De fleste tænkte nok, at nu måtte jeg da være lykkelig. Men jeg tænkte på, om vi kunne klare Europa, jeg tænkte på de spillere, hvis kontrakter udløb, jeg tænkte op, om vi kunne tiltrække de rigtige spillere - og hvad så med træner? Skal der forlænges? Kan vi lave en aftale? Det bliver i hvert fald ikke billigere, mindes Allan, der har lært så meget af det, at han fremover også vil øve sig på at være i det lykkelige nu, der opstod:

- Det er en kunst at turde nyde noget, når du sidder som leder. Men det er noget, man er nødt til at dyrke, for man får så mange tæsk undervejs, siger Allan Gaarde.

Da Allan stoppede i AaB, sagde konen Sara tillykke

Det er snart trekvart år siden, Allan Gaarde sagde farvel til AaB-spillerne og livet som sportsdirektør.

- Jeg tror, jeg var den næstlængst siddende i Superligaen. Så det er bare en branche, hvor der er store udskiftninger, og der er hård slitage, fordi du sidder i en lille organisation, og du sidder i en branche, som prøver at gøre sig selv relevant 24/7.  Og de fleste bliver fyret i den branche – sådan er det, siger Allan og tilføjer:

- Der var ikke noget egentlig at skjule, fordi det passede jo rigtig godt sammen. For AaB og for jeg selv.

Allans kone, Sara Trier Gaarde, var bekymret - både for Allans helbred og for deres familieliv.

- Vi havde gået rundt om den varme grød - at det her nok ikke var holdbart på den lange bane. Med et arbejdspres, hvor du er væk alle weekender, hvor vi andre restituerer, og med ferier, hvor du alligevel ikke holder fri, så brænder du dit lys. Vi havde talt om, at det blev nødt til at ændre sig på den lange bane. Så det var ikke rigtig et chok for nogen, siger Sara Trier Gaarde.

- Jeg tror faktisk, at jeg sagde tillykke, siger hun med et smil.

Livet efter AaB

Da nyhedens interesse havde lagt sagt, blev der pludselig stille omkring Allan Gaarde. Der blev også "stille" - eller måske snarere nulstillet - inde i Allan.

- En af de positive ting er at have tid til at sætte sig ned og læse en bog og til at aflevere og hente Gabriel i børnehaven igen, uden at han er den første, der kommer, og den sidste, der bliver hentet. Jeg har fået et helt andet forhold til min søn, siger Allan Gaarde.

Når Allan ikke henter, bringer, leger og spiller fodbold med Gabriel ude i haven i villaen Hasseris i Aalborg, nyder han at bruge tid og energi på at dyrke sin store hobby golf.

- Og så synes jeg bare, det er en fed aflastning – også da man var fodboldspiller – at man kunne få hovedet væk og konkurrere mod sig selv, uden nødvendigvis at være en del af et hold, siger Allan og svinger golfkøllen i Aalborg Sportsklub.

Allan er så glad for golfspillet, at han også indimellem tager 6-årige Gabriel med for at lære ham glæden ved golf.

Allan Gaarde løber også en hel del - og gerne sammen med gode venner, der også fungerer som sparringspartnere. En af dem er vennen Martin Østergaard Christensen.

- Jeg tror, at tiden efter AaB har været hård. Det vil den være hos alle, for man kommer ud til et tomrum. Jeg tror, de første løbeture blev brugt til at finde ud af, hvad det var for en situation at stå i. Men det, der kendetegner Allan, er, at han hurtigt vender en situation, som ikke umiddelbart er ønskelig, til noget meget mere positivt, siger Martin Østergaard Christensen.

Tid til eftertanke

Tid er der nok af lige nu. Der har også været tid til at reflektere over de omkostninger, som fodboldkarrieren har medført.

Allan og hans kone Sara har længe ønsket sig et barn mere, og efter at have aborteret et par gange, lykkedes det endelig for nogle år siden. Parret havde hørt hjertelyd og troede, at alting var som det skulle være, da de på en kampdag, hvor AaB skulle møde FC Midtjylland, skulle på et rutinemæssigt kontrolbesøg på sygehuset.

- På sådan en kampdag er der bare masser af opgaver, masser af kaos, og du har 10.000 gæster på stadion. Jeg skulle op og holde en tale. Så derfor havde jeg lige lagt en halv time ind, så Sara og jeg lige kunne gå op og få ordnet det der på hospitalet. Og alt var jo OK, tænkte vi. Fordi vi er jo sunde og raske. 

Men alt var ikke, som det skulle være.

- Så kommer vi derop og får verdens største chok, fordi det barn - eller det, der var på vej til at blive et barn - bare lå og var dødt. 

Allan holder en lille pause og fortsætter:

- Sara skulle så abortere det der lille barn medicinsk. Det endte med, at jeg tog på stadion, og Sara ordnede det. Og jeg tænkte: Hold da op! Hvad er det her? Når man kigger tilbage på det... Kæft for et røvhul, jeg var.

Allans kone Sara er dog ikke enig i den vurdering.

- Allan er ikke et røvhul. Han er et ordentligt menneske!

Nyt liv venter

Kort tid efter Allan Gaardes exit som sportsdirektør i  AaB lykkedes det til parrets store men glædelige overraskelse igen at blive gravide. Også denne gang med en søn.

For Allan hænger Saras graviditet sammen med hans nu afstressende tilværelse. Sara ser lidt anderledes nøgternt på det og anser det mere for et held, nu da de begge er midt i fyrrene.

Forventningens glæde er stor - efterhånden også hos sønnen Gabriel, fortæller Sara Trier Gaarde:

- Det synes han er mega spændende.  Han kan slet ikke vente til han får en lillebror. Egentlig ville han  jo helst have haft en storebror. Så da han skulle have en lillebror, så var det sådan:

Aarhhrr! Må jeg ikke få en storebror? 

Mhmmnnn… det kan godt blive lidt svært. 

Nej,  men så vil jeg ha en hund!

- Nu er han glad for en lillebror, smiler Sara, der forventes at nedkomme i begyndelsen af efteråret.

En ny og sårbar udgave af Allan 

Allan har gjort sig mange tanker om det liv, han levede før sit AaB-exit, og det liv - eller måske rettere den person -  han gerne vil være i sit nye liv efter AaB.

Som fodboldspiller og som sportsdirektør er man en offentlig person, og dermed genstand for omverdenens kritik - den positive og især den negative: 

- Hvis det ikke påvirker dig, så tror jeg, du måske afgiver noget af din menneskelighed. Du er nødt til at være tilgængelig og åben overfor input - både positivt og negativt. Påvirker det dig ikke, tror jeg, du har lavet for hårdt et filter, og så bliver du uægte. Jeg tror, sårbarheden er altafgørende, siger han.

Allan har længe dyrket meditation og arbejdet meget med det rigtige, dybe åndedræt. Det tilsammen med tiden og roen til at lytte til mavefornemmelsen og tankerne om det gode liv i fremtiden, har givet Allan en ny indsigt i sig selv: 

- Jeg synes, at jeg har lært, at selvom det godt kan give et sus i maven, og man fortæller noget, som man ikke bryder sig om, eller som man har det svært ved, så får man altid en positiv respons på det. Så det er i hvert fald noget, jeg vil tage med mig fremover. Jeg vil virkelig være mig. Uanset hvilken rolle, jeg er i, siger han.

Fremtiden

Et job som sportsdirektør står ikke længere på Allan Gaardes ønskeliste. Faktisk har han endnu ikke lagt sig fast på et bestemt type job - kun at han gerne vil kunne bringe sin uddannelsesmæssige baggrund som cand.merc. i kommunikation og hans seks-syv år lange ledererfaring som sportsdirektør i spil.

- Det skal i hvert fald være meningsfulgt. Jeg skal ikke bare ud og sælge et eller andet produkt, som jeg ikke kan forholde mig til. Og så skal det være sammen med nogle fede mennesker, som jeg kan lære noget af.  Og så skal det være noget, vi kan gøre en eller anden forskel i – så det må gerne have et højere formål, siger Allan og prøver at konkretisere det lidt nærmere: 

- NGO kunne godt være noget, men det behøver det ikke. Det kan også være udvikling af en region, der sker også spændende ting i Nordjylland. Det kunne også godt være udvikling af idræt – der sker også spændende ting i Danmark. Det er jeg heldigvis ikke fastlåst på. Og heldigvis har jeg også en forholdsvist bred palette. Det skal bare være noget, som er meningsfyldt, siger han.

Se Punkt for Punkt om Allan Gaarde lige her - og se mange flere spændende portrætter i serien her. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.