Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Portræt: Ulykken lammede Louise, men hun kæmpede sig tilbage

Se portrættet af keramiker Louise Lange her.

Keramiker Louise Lange brænder for sit kunsthåndværk. En alvorlig ulykke var dog tæt på at sætte en stopper for passionen.

42-årige Louise Lange har haft ler mellem fingrene i det meste af sit liv.

Som tredje generation i familievirksomheden Lange Kunsthåndværk i Hjelmerstald i Aalborg har hun siden barnsben haft sin gang i værkstedet, hvor hendes forældre begge arbejdede som keramikere.

Det blev ofte til meget lange arbejdsdage for hendes far, Peter Lange, og det var måske  årsagen til, at Louise efter skolen valgte en helt anden uddannelse. Louise blev glaspuster og har blandt andet lært faget på længere ophold i England. En boglig uddannelse kom slet ikke på tale.

Droppede ud midt i 3.g

Louise elskede at tegne og være kreativ som barn, men de boglige fag interesserede hende stort set ikke. Og så var hun god til alt, der krævede fysiske udfoldelser og kræfter, husker Louises mor, Lisbeth Lange:

- Hun var sådan en drengepige, som elskede at løbe om kap med drengene. Der boede en anden dreng, nabo til os, og de var akkurat lige gamle, og hun slog ham jo på alle leder og kanter.

Mens drengepigen Louise klarede sig fint udenfor skolen, gik det knapt så godt indenfor skolens mure.

- Jeg trivedes ikke særligt godt i skolen. Det er snart ved at være en klassisk historie. Men jeg følte hurtigt, at jeg ikke rigtigt passede ind – at jeg var anderledes end de andre. Prøvede måske i perioder at passe mig ind. Men det fungerede ikke, fortæller Louise, der holdt skolegangen ud helt indtil 3. g. på Hasseris Gymnasium.

Midt i semestret droppede Louise så ud. Til forældrenes store fortrydelse.

- Det var ikke velset herhjemme, selvfølgelig. Det var ikke fordi, hendes evner fejlede noget, men hun kunne ikke lide at være der. Dealen var jo så, at så fik hun et helt år på en højskole – og så skulle hun vende hjem og tage det sidste år. Det vidste vi jo alle sammen, var en løgn. Og sådan blev det jo så også, fortæller Louises mor, Lisbeth Lange.

Louise Langes mor, Lisbeth Lange. Foto: Daniel Mikkelsen

Faldt til og fandt sig selv

Højskoleopholdet skulle vise sig at være det helt rigtige valg for Louise.

- Det var en kreativ højskole med glaspustning, keramik og billedkunst. Og pludselig faldt jeg bare ind i en verden, hvor jeg bare passede ind. Det var et kæmpestort vendepunkt at finde ud af, at jeg ikke bare skulle tilpasse mig - jeg var bare på det forkerte sted, siger Louise med et stort smil.

Louise blev så grebet af glaspustning , at hun besluttede sig for at forfølge den drøm. Det førte hende til et langt studieophold i England og efterfølgende en læreplads i Aalborg, men også til sidenhen at arbejde meget med det, Louise selv kalder for "at knække koden": at finde brugbare løsningsmodeller.

Louise har blandt andet været med til at finde den rette formel for designet til det liggende cognacglas, som Normann Copenhagen står bag.

Selvom Louise var grebet af glaspustning, blev det alligevel ikke den karriere, hun skulle have. Keramikken sneg sig ind på hende.

Et kald

Louises vej ind i keramikken skete lidt tilfældigt. Lange Kunsthåndværk havde fået en stor ordre og manglede ledige hænder til at dreje. Så Louise trådte til - og så var hun solgt.

- Dengang jeg startede hernede, der var det mega vigtigt for mig, at jeg ikke bare kom ind som: "Nå, det er så Peter og Lisbeths datter. Hun havde ikke andre steder at være, så derfor kunne hun så få en plads her". Jeg skulle simpelthen være her, fordi jeg var megadygtig, siger hun.

Louise tror ikke meget på talent, men mere på hårdt arbejde, flid og dedikation:

- Så jeg brugte faktisk et helt år på at sidde og dreje - dreje en cylinder op, skære den igennem og tjekke: hvordan ser den ud? Er den fin? Drejet ordentligt? Og det gjorde jeg bare et helt år. Drejede cylindere, skar op, drejede cylindere og skar op, mindes Louise, der i dag kan dreje rigtig mange krus perfekt og lynhurtigt.

  Foto: Privatfoto

Louise har også en lillebror, Kristian, som hun er meget tæt knyttet til. Kristian Lange er arkitekt og dygtig til at tegne - også kunstnerisk.

- Jeg tror, det var godt, hun fandt keramikken, fordi det er også et medie, der passer meget bedre til hendes stil og hendes temperament. Det er levende og mere kaotisk, hvor glaskunsten tit bliver mere stram og styret, vurderer Louises bror, der nyder, når han og Louise kan dyrke deres fælles interesse for musik og at gå til koncerter sammen.

Ambitiøs og passioneret

- Man skal altid have et eksperiment kørende. Nogen hernede vil sige, at jeg er et rodehoved. Men jeg mener bare, at jeg er god til at have rigtig mange bolde i luften på en gang, fortæller Louise.

Netop nu eksperimenterer hun med en særligt type porcelæn, som hun drejer op i en meget stor krukke, der efterfølgende dekoreres med en begitning.

  Foto: Daniel Mikkelsen

Louises far er imponeret. Det kræver nemlig ikke bare faglig dygtighed, men også mange kræfter at dreje så stor en krukke op. Men Louise elsker at udfordre sig selv og nørde med tingene.

- Det er altid en proces. Jeg har aldrig nogensinde haft en død periode. En ikke-kreativ periode. Eller en periode, hvor jeg har siddet foran et blankt stykke papir. Det har jeg aldrig nogensinde prøvet, siger Louise Lange.

For Louise er det at være kunsthåndværker derfor ikke "bare" et arbejde. Det er heller ikke "kun" en livsstil. Det er ganske enkelt hendes liv. Den, hun er.

Et liv, hun var ved at miste for altid tilbage i 2014.

Ulykken, der lammede Louise

Drengepigen, der er vild med fart og bevægelse, fulgte med Louise ind i hendes voksne liv.

Louise har blandet andet været passioneret tangodanser i mange år, og engang var hun også meget glad for at stå på rulleskøjter på et Roller Derby-hold.

Begge dele har hun i dag været tvunget til at lægge på hylden, da Louise i 2014 for anden gang faldt ned på sit haleben og fik en rygskade. Halebenet brækkede, der kom en revne op igennem rygsøjlen og fire diskusprolapser. Så Louise blev opereret, men noget gik galt.

- Kirurgen sagde til mig, at de var kommet til at skære i min nerverod og at den førlighed, som jeg havde fra navlen og nedefter, den ville ikke komme tilbage! Og han når faktisk ikke engang at sige sætningen færdig, før jeg siger: "Det skal du ikke bestemme - det er mig, der bestemmer det!"

Louise fortæller om at vågne op til beskeden om at have mistet førligheden i benene.

Louise opmobiliserer al sin viljestyrke og stædighed og begynder allerede samme aften at genoptræne sine ben, mens hun ligger i sengen.

Sidenhen følger meget langs tids sengeleje og flere års ihærdig genoptræning, hvor blandt andet en såkaldt spejltræning indgår. Louise er viljestærk og kampklar, men også tæt på at blive slået helt til tælling, da hun - ifølge reglerne - skal omskoles:

Det, der ligesom var nulpunktet i det, var at jeg blev truet på min personlighed, på mit job. Min karriere. Og det fandt jeg ud af betød rigtig, rigtig meget for mig.

Louise Lange

- Man ryger jo ind i det der sygedagpengesystem, og de der helt vildt søde socialrådgivere, der egentlig prøver at hjælpe en, de har sådan nogle kasser, man kan blive puttet ned i. Og der var nogen, som fandt ud af, at jeg skulle rehabiliteres til at være skolelærer, fordi ”det ville være så godt for mig”. Og det kunne jeg ikke se!

- Så jeg prøvede ligesom at manøvrere rundt i den der verden og så blive rask igen. Og overbevise mig selv om, at det kan jeg godt. Det har været en lang proces, siger Louise, der nu dagligt må træne resten af livet for at holde sig gående.

Fejlen under operationen betød, at Louise i en periode havde brug for en kørestol. Foto: Privatfoto

Mor med stort M

Louise er også mor med stor M til sønnerne Sylvester på 11 år og Jonathan på 9 år. Sønnerne fylder rigtig meget i Louises liv og giver hende både glæde og sjov i hverdagen. Men også her har familien været udfordret.

- Ja, så har det da også været lidt op ad bakke med min ældste søn, Sylvester, som har en hel del diagnoser. For halvandet år siden fandt vi ud af, at han faktisk har en arvet kromosomfejl: infantil autist, fortæller Louise og forklarer, hvordan det kræver et særligt skemalagt og discplineret hjemmeliv.

- Når man har et barn, der har autisme, så bliver  man nødt til at være super-struktureret. Så faktisk kører vores hverdag efter en skarp piktogram - og det har jeg kørt sådan helt på klokkeslæt.

Hjemme i køkkenet i villaen i Nørresundby hænger ark med piktogrammer, det vil sige symboler, der hver især fortæller Sylvester, hvad der skal ske i løbet af dagen og i hvilken rækkefølge - alt sammen for at skabe ro og system i Sylvesters verden.

  Foto: Daniel Mikkelsen

Louise fortæller, hvordan en typisk onsdag ser ud:

- Man står op og spiser morgenmad, tager i skole og DUS, og hjem. Så får man lige lov til at spille lidt. Og Sylvester har heldigvis ikke lektier på sin nye skole, så det er ikke skrevet ind. Aftensmad. Brusebad. Og så er der simpelthen skrevet ind, at mor skal til klaver. Du skal huske at læse i 20 minutter og så i seng, forklarer Louise og tilføjer storsmilende:

 - Det er jo mit modbevis på, at jeg ikke altid er et rodehoved. Det kører jo ret stramt – på den måde.

Sylvester blev først diagnosticeret for halvandet år siden, men det har hjulpet familien og især Louise at vide, hvordan de alle får tilværelsen med et barn med infantil autisme til at fungere bedst:

- Jeg er jo ikke et religiøst menneske, men på en eller anden måde, så har jeg også sådan lidt en tro på skæbne indimellem. Sylvester har haft det rigtig skidt - og jeg tror på,  at der var en mening med, at han kom til mig. Det tror jeg bestemt, der var.

Fremtiden

Louise ser lyst på livet og på fremtiden, især nu hvor hun igen kan få lov til at dyrke passionen, livsstilen og det liv, hun brænder så meget for, nemlig keramikken og kunsthåndværket.

En fremtid, der gerne meget snart betyder, at hun som tredje generation overtager familievirksomheden i hyggelige Hjelmerstald i Aalborg. Det sker, når forældrene vælger at gå på pension.

- Det er fedt for hende, at det bliver hendes. Og det under jeg hende. Det bliver også svært. Det er et stort sted, og det er en tung arv at løfte alene. Men hun har fortjent det, siger Kristian, Louises ven, støtte og lillebror.

For Louise kan det nærmest kun gå for langsomt, ler hun velvidende, at det bliver hårdt:

- Lige nu er vi jo tre fuldtidsarbejdende og to ansatte til at køre det rundt, så det bliver en stor opgave at løfte ene mand. Jeg er klar på det. Og jeg er heller ikke nervøs for, om jeg kan. Det skal bare lige vinkles på den rigtige måde, slutter den viljestærke, passionerede og talentfulde keramiker, Louise Lange - snart tredje generation ved roret i Lange Kunsthåndværk.

Se portrættet af Louise Lange lige her - og find flere spændende portrætter i serien her.

 

Mens de jubler i Lønstrup - er de skuffede i Tversted og Kjul

Foto: Henning Larsen

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Det er ikke alle steder i Hjørring, der er ramt af kysterosion, der får del i de millioner, Hjørring Kommune har fået til kystsikring.

- Vi er dybt skuffede over, at der ikke er penge til de områder, der er mest ramt af kysterosionen.

Sådan lyder det fra Kurt Trynskov, der ejer Aabo Camping i Tversted.

For fredag har Hjørring Kommune fået 6,3 millioner kroner til sandfodring ved kommunens vestvendte kyst. Sandfodringen skal ske på en 8,8 kilometer lang strækning, der ikke omfatter Tversted.

- Det er da skuffende, at når der kommer så mange penge, så er vi ikke tilgodeset. Og mange af de steder, der er nævnt, er der jo lavet hårdt kystsikring, siger campingpladsejeren.

De er dog ikke interesserede i hård kystsikring i Tversted, der vil skæmme landsskabet. De er tilgengæld interesserede i at få sandfodret deres kyst.

- Jeg er barnefødt i Tversted, og der var engang, hvor der var høje klitter nedenfor den blå kiosk, hvor man kunne ligge og sole sig og en strand på 50-70 meter. Men nu er alle klitterne væk. Og nu er der ikke ret meget bred strand tilbage, siger campingpladsejeren.

Her skal der sandfodres

Der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Man piller ved det naturlige flow

Samme holdning deler Arne Therkelsen fra Kjul Strand. Også her er de blevet forbigået, og han mener, at området på den måde bliver ramt dobbelt.

For ikke nok med, at der ikke skal sandfodres på strækningen, så bliver den naturlige barriere, der lægger sig ved molen i Hirtshals Havn, renset op og fjernet igen.

- Vi bliver dobbeltramt. Hvis man skal tro læren om tilblivelsen af Skagens Odde, er det jo ikke uden betydning, at de oprenser det sand, som Hirtshals Havn stopper. Vi har svært ved at forstå, at det skal suges op og sejles vestpå igen, lyder det fra Arne Therkelsen.

Se interview med Søren houmann, der er udvalgsformand i Hjørring Kommune.

Skagens Odde er en stor sandodde, der er blevet dannet indenfor de seneste 7000 år. Det er den ved, at enorme mængder af sand er blevet frigjort ved erosion af de kvartære lag langs Nørrejyllands vestkyst, for naturligt at blive transporteret til Jyllands nordende af bølger og strøm.

- Det er jo hans levebrød

Han er skuffet over, at det, han kalder naturkommunen Hjørring og havnen i Hirtshals, har fået dispensation til at sejle sandet vestpå.

- Det er jeg lidt uforstående overfor. For det er på grund af sandets naturlige flow, at Skagens Odde og Kjul eksisterer, og det naturlige flow afbryder man jo ved at føre sandet tilbage. Jeg kan næsten kun tænke, at erosionen på sigt bliver et endnu større problem, end det er i øjeblikket, siger Arne Therkelsen.

Sådan ser det ud, når der sandfodres.

Både i Tversted og i Kjul har det betydning for turismen i området, at de brede sandstrande ser ud til at være en saga blot - undtagen på de vindstille dage, som der ikke er mange af på vestkysten.

- Det var og er det, turisterne kommer efter. De, der ikke er kommet i området i mange år, tror, de er kørt forkert, når de kommer her, siger Kurt Trynskov fra Tversted, der bliver bakket op af Arne Therkelsen:

- De turister, der kommer her, kommer jo, fordi der har været en bred vesterhavsstrand med god adgang, der er en børnevenlig. Og det kan ikke undgå at blive påvirket. Min genbo er en campingplads, og det er jo hans levebrød det her. Vi har i forvejen ikke mange virksomheder og arbejdspladser her i vandkanten, siger han.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Så er landsdelens mest omtalte godstransport sejlet i havn.

Prammen med de tre gigantiske mølledele, der siden i fredags har været på rejse fra Brande mod testcentret i Østerild, er nu på vej ind i havnen i Hanstholm efter en sejltur, der tog sin begyndelse i Hvide Sande klokken 22 i går aftes.

Det viser billeder fra Hanstholm Havn.

Selvom det er stort, og tungtvejende gods, der står på prammen, så gør havnechef Søren Zohnesen ikke store øjne af transporten.

- Det er som en dag mere på kontoret. For os har der ikke været nogen ekstraordinære opgaver, fordi vores infrastruktur kan håndtere det, siger han.

Det eneste, der måske skal ændres betydeligt på, er et par lygtepæle og skilte på havnen, mener chefen i Hanstholm.

Men selvom de i Hanstholm ser transporten som en normal opgave, så giver det alligevel lidt indtryk.

- Det er altid spændende at se, når sådan noget kommer ind i havnen. Møllerne bliver større og større for hver gang, men nogle gange er det svært at se, at de er blevet det, siger Søren Zohnesen, der er havnechef på Hanstholm Havn.

Han fortæller, at det kræver lige så mange forberedelse at køre strækket fra Hanstholm til Østerild, som det krævede mellem Brande og Hvide Sande. 

- Jeg tror ikke, der er gjort de helt store forberedelse. Vejen er jo godt forberedt på de her laster, fordi de har kørt, der så mange gange, siger han. 

Foto: Ole Vognstoft

Hvis du vil se mølledelenes tur til havnen i Hvide Sande, hvorfra delene blev sejlet til Hanstholm, kan du se og læse livebloggen her.


Social dumping: Tre Aalborg-virksomheder under lup

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Virksomhederne kan se frem til yderligere kontrol.

Fejl og snyd blev for nyligt konstateret af Skattestyrelsens medarbejdere i en landsdækkende kontrolaktion.

I hele 33 ud af 52 kontroller blev der fundet indikationer på social dumping. Tre Aalborg-virksomheder er nu under Skattestyrelsens lup for problemer og humbug.

Hvad er social dumping?

Det er social dumping, når udenlandsk arbejdskraft udfører opgaver i et andet land til en lavere løn og under ringere arbejdsforhold, end hvad der gælder for det pågældende lands arbejdstagere.

Kilde: Fagbevægelsens Hovedorganisation

Det var i sidste uge, at Skattestyrelsen, Arbejdstilsynet og politiet aflagde visit hos fem Aalborg-virksomheder, som hovedsageligt opererer inden for restaurationsbranchen.

- Virksomhederne, vi kontrollerer, er udvalgt, fordi vores oplysninger indikerer, at der kan være problemer med social dumping. Kontrollerne viser, at de tre Aalborg-virksomheder er med til at skabe unfair konkurrence, siger Ernst O. Nielsen, funktionsleder i Skattestyrelsen.

Virksomhederne kan nu se frem til at blive kontrolleret yderligere, så Skattestyrelsen kan opgøre skat og moms korrekt for virksomhederne og deres ansatte.

- Når vi skal se nærmere på tre virksomheder, skyldes det, at vi under kontrollen har oplevet nogle uoverensstemmelser og uklarheder omkring moms og skat, som vi skal have set nærmere på. Desuden mener vi, at medarbejderne i en enkelt virksomhed, skal anses for arbejdsudlejede til den danske virksomhed, de udfører arbejde for, siger Ernst O. Nielsen.

I forbindelse med kontrollerne har Skattestyrelsen på landsplan talt med 161 medarbejdere. 110 blandt dem var udenlandske.

Det var årets ottende landsdækkende aktion mod social dumping foretaget af Skattestyrelsen.


Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Stormfloder vil rase langt oftere, og derfor giver staten et milliondyrt rygstød til udsatte områder. Det løser ikke hele problemet, siger minister.

Områder, som er i fare for at blive oversvømmet, får nu hjælp.

Statens Kystpulje afsætter i alt 150 millioner kroner til otte projekter, som er truet af både oversvømmelser og erosion.

Det fortæller miljøminister Magnus Heunicke (S) til TV 2.

- Vi ved, at klimaforandringerne betyder, at vi får meget voldsommere vejr, og i og med at vandstanden stiger, betyder det, at stormfloderne kommer hyppigere, og de vil slå voldsommere ind. Den hidtidige kystbeskyttelse er langt fra nok, siger Magnus Heunicke.

Oftere og oftere oplever Danmark voldsomt vejr og stormfloder, der truer huse, byggeri, havne og haver. Og mens placeringer på havnefronte stadig er attraktive, følger der flere steder i landet en stor risiko med.

Projekter, der får støtte fra Kystpuljen

  • Sønderbo digeprojekt, Fanø Kommune – 9,5 millioner kroner.

  • Sandfordring på vestvendt kyst, Hjørring Kommune – 6,3 millioner kroner

  • Kystbeskyttelsesprojekt, Dragør Kommune – 30 millioner kroner

  • Højvandsport og landanlæg, Lolland Kommune – 27,6 millioner kroner

  • Stormflodsbeskyttelse, Vejle Kommune – 12,6 millioner kroner

  • Anlæg til kystbeskyttelse, Vallensbæk, Greve, Brøndby og Ishøj Kommune – 22,8 millioner kroner

  • Højvandsmur og stormflodsporte, Faaborg-Midtfyn Kommune – 11,1 millioner kroner

  • Erosions- og højvandssikring, Stevns Kommune – 25,9 millioner kroner

Statistisk set forekommer stormfloder hvert 20. år, men i slutningen af dette århundrede kan de forekomme langt hyppigere.

- Vi ser ind i scenarier, hvor 20-årshændelser vil ske hvert eller hvert andet år. 100-årshændelser vil også komme hyppigere, siger Magnus Heunicke.

Siden 2020 og frem til og med 2024 er der uddelt 580 millioner kroner fra Kystpuljen til 30 kommuner fordelt på 46 projekter.

Et af de projekter ligger i Hjørring Kommune, hvor der er givet 6,3 millioner til sandfordring på kommunens vestvendte kyst, nærmere bestemt sandfodring på samlet 8,8 kilometer erosionsramt strækning, primært ved sommerhusområderne Nr. Lyngby, Mårup, nord for Lønstrup fra Harrerenden til Udemarken og ud for Nørlev-Skallerup-området.

Problemet er dermed ikke løst

Puljen for i år dækker op til 40 procent af et projekts anlægssum op til maksimalt 30 millioner kroner per projekt.

Alle landets kommuner har kunnet søge puljen. De otte projekter er udvalgt, da de lever op til krav om kystbeskyttelse, der bygger på naturbaserede løsninger, som er inspireret af naturen og leverer miljømæssige, sociale og økonomiske gevinster.

Flere af de projekter, som er udpeget til støtte, kræver dog en langt højere pris for at blive etableret, end hvad staten kan give.

I Nakskov Kommune vil etableringen af en højvandsport med tilhørende landanlæg for eksempel koste 275 millioner kroner.

Statens tilskud lyder på 27,6 millioner.

Magnus Heunicke, hvad nytter tilskuddet?

- Det nytter, at de otte projekter kan komme i gang og komme videre. Man kan få op til 40 procent af staten, og resten skal så betales lokalt af kommunen eller lodsejerne. Det her er ét skridt, og vi skal langt videre, så problemet er ikke løst med det her, siger han.

Krav til kommunerne

Beboere i huse eller lejligheder, der er truet af voldsommere vejr, skal dog også betale deres del fremover, understreger ministeren.

Flere steder i landet har kommuner dog givet grønt lys til at bygge nyt i netop områder, der er udsat fra vejrhændelser og klimaforandringer.

Lolland Kommunes byråd har eksempelvis givet tilladelse til et større lejlighedsbyggeri, der er under opførelse på Sydkajen midt inde i byen få meter fra havnekanten.

Derfor er det fremover nødvendigt at stille krav til den slags byggeri, mener Magnus Heunicke.

- Vi er nødt til at insistere på, at når vi bygger nyt, skal byggeriet være forberedt på, at man enten etablere nogle nye beskyttelseslinjer for vandmasserne, eller at det kan holde til, at der kommer stormfloder, siger han.

Bør man ikke sige til kommunerne, at de ikke skal bygge så tæt på vandet?

 - Uanset om de får penge fra staten, skal kommunerne sikre sig den nye virkelighed fra voldsommere vejr, siger han og fortsætter:

- Det er en ny virkelighed, som vi skal ruste os til.


Foto: Aalborg Zoo

Her ses de positive tests.

Lyt til artiklen

Stop afspilningen

Genoptag afspilning

Der er tale om en positiv graviditetstest.

Der er en ny baby på vej i Aalborg Zoo. Orangutangen Ruti er nemlig gravid.

Det oplyser Aalborg Zoo på sin Facebook-side.

I foråret blev det vurderet, at Ruti var klar til at blive drægtig, og derfor stoppede dyrepasserne med at give hende p-piller. Her et halvt år senere står det nu klart, at Ruti venter en unge til sommer.

I naturen går en unge med moren i syv til otte år, og af landlevende pattedyr er orangutangen det dyr med lavest fødselsrate, skriver Aalborg Zoo.

Hvis alt går vel for Ruti, kan hun nå at få tre unger i sin levetid.

Det var en ganske almindelig test - akkurat som den mennesker bruger - der viste, at orangutangen var gravid. Og for at være på den sikre side blev der foretaget tre tests.