Se programmet i serien "Portrætter Punkt for Punkt" nederst i artiklen. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

Der er ret tomt i Henriks Godsks værksted og atelier på førstesalen hjemme i den gamle murermestervilla i den lille landsby Flauenskjold tæt på Dronninglund.

Henrik Godsk, der repræsenteres af Galerie Wolfsen i Aalborg, er netop hjemvendt fra en stor udstilling i Los Angeles, og han fik nærmest udsolgt.

Det samme skete, da han udstillede i Sydney i Australien - men også på vore breddegrader er hans malerier efterspurgte. Lige nu hænger et bestillingsarbejde, et stort ikonisk Godsk-maleri på væggen i værkstedet, klar til at blive sendt videre til en nordmand.

Kurator ved Galerie Wolfsen, Rasmus Botin Fischer, fremhæver den kvindetype, som Henrik Godsk maler.

- Godsks kvinde er rank og stærk og næsten royal. Og så er hun helt, helt fladbrystet. Der er ingen silikonebryster på hende. Og hun har sådan en udstråling af noget tabt elegance, som jeg synes der mangler sådan i den moderne fortolkning af kvinden. Det lyder lidt flyvsk, men det var det, der triggede mig i starten, forklarer Rasmus Botin Fischer.

Han var den første, der så potentialet i Henriks malerier.

Men vejen til Kent Wolfsens anerkendelse var lang, husker Henrik Godsk.

Interessen begyndte tidligt

Allerede som 12-13 årig begyndte Henrik Godsk at interessere sig for kunstens verden.

Særligt Picasso gjorde stort indtryk på den unge mand, der allerede som 5-6-årig stiftede bekendtskab med det at male.

Her hjalp han sin far og bedstefar med at male brolader og facadepartier til det omrejsende tivoli, som Henrik sammen med sin familie turnerede rundt med i Norge hele sommerhalvåret:

- Det er der, jeg får en fornemmelse for materialitet. Får en fornemmelse for farver. Jeg elsker lugten af linolie, fordi den har den der dejlige varme på en eller anden måde. Og jeg arbejder første og fremmest med oliemaling, fortæller Henrik.

Opvokset i to verdener

Henrik Godsk er ud af Hertzberg-slægten - en slægt, der i mange år levede af et omrejsende tivoli.

Det betød for Henrik, at han om vinteren havde base i Tuen i Vendsyssel, hvor han gik i normal folkeskole. Om sommeren turnerede han så med familien i hele Norge.

To vidt forskellige verdener, som Henrik dog kun har haft glæde af at opleve.

Netop den opvækst har også præget ham som kunstner, mener kurator Rasmus Botin Fischer:

- Han er jo er kompliceret menneske ligesom så mange andre af os er. Godsk voksede op som sigøjner – som rejsende familie – og har en side, som er meget mere vild end den side, der bliver brugt i maleriet, hvor han er meget stram. Og den kamp, der lige i maleriet, kender jeg også i hans person, hvor han selv er meget velklædt og rank og har meget styr på sin mimik og facade. Lige under det ulmer ilden, vildskaben og sigøjneren. Den har jeg også set kigge frem nogle gange. Og det er en enormt spændende kamp, der lige foregår under overfladen hos Henrik. Og det gør ham meget interessant, siger Rasmus Botin Fischer.

Henriks hustru, Louise Nyholm Sørensen, supplerer:

- Ja, jamen den kan jeg egentlig godt genkende. Også i den måde, han udtrykker sig på herhjemme. Han har nogle rigtig sjove ritualer, inden han skal op og male. Det er lidt det der med stramheden. Alle køkkenlåger skal tørres af. Der skal være orden i tingene. Og så kan han så gå op og give den los i atelieret, siger hun.

- Han har også den her meget humoristiske, vilde side, som også kommer til udtryk ved at: tit når vi kommer hjem, så lyder der skrig og skrål herindefra, og så går han og råber og skriger hans forfærdelige musik – han kan godt lide sådan noget dødsmetal og andre former for metal, så det er sådan en anden vildskab, han også har i sig. Så på den måde er han nok lidt kompleks, siger Louise Nyholm Sørensen med et smil.

Mønsterbryder

Vejen til at blive kunstner var ikke snorlige og let for Henrik Godsk: 

- Jeg har altid brændt utroligt meget for kunsten. Og jeg tror faktisk, når jeg tænker efter, at jeg altid har troet, at jeg nok skulle blive kunstner. Men jeg følte nok, det var noget, jeg skulle være ved siden af. Jeg følte en forpligtelse, fordi jeg var en af de første, der blev student i min familie, fortæller Henrik, der af hensyn til sin far gik videre med en akademisk uddannelse: 

- Jeg var den første, der kom på unitersitetet. Og min far, som var bogligt stærk, gik ud af 9. klasse, fordi han skulle køre videre med tivoliet. Så der var ikke tid til at gå i skole. Og det ved jeg, altid har plaget ham en lille smule. Så jeg følte en forpligtelse overfor ham, at nu havde jeg muligheden, som han faktisk ikke havde dengang. Så jeg kunne ikke – så at sige - ”bare” blive kunstner. Altså, det ville nærmest blive en provokation. 

Henrik valgte at læse engelsk på Aalborg Universitet, men fik bygget sin uddannelse op således, at den inkluderede en del kunsthistorie, skønlitteratur og idéhistorie.

Sideløbende med studierne delte han atelier med et par andre fritidskunstnere i Aalborg.

Selvom Henrik fandt sit studie interessant, så trak billedkunsten mere og mere i Henrik, så han endte med at bruge ni år på at tage sin cand.mag.-uddannelse. Men det er først og fremmest billedkunsten, der trækker i Henrik.

Øvelse gør mester

En dag i 2001 tropper en ung og håbefuld Henrik Godsk - efter aftale - op hos Galerie Wolfsen i Aalborg. Med sig under armen har han to malerier, som han gerne vil vise Kent Wolfsen. Men mødet gik slet ikke, som Henrik havde forventet: 

- Han begynder med det samme at komme med en kritik. Altså han fortæller simpelthen på alverdens måder, hvorfor de her ting ikke fungerer. Og jeg står bare ret tavs og iagttager og lytter. Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager. Jeg forestiller mig, det tager en halv time. Det kan godt være, det kun tager 10 minutter. Men det er i hvert fald noget, der sådan virkelig omfavner mig. Og rammer mig!

Galleristen Kent Wolfsen afslutter med at sige til Henrik, at han ikke skal tage det så tungt, men bare komme tilbage om nogle år, så skal han muligvis være klar.

- Men altså, det var et kæmpe lavpunkt! Fordi jeg kom der og var nærmest overbevist om, at nu skulle jeg udstille hos Galerie Wolfsen. Det kom jeg så ikke til før 10 år senere. Men det er en anden historie, smiler Henrik, der i dag er en af de bedst sælgende hos Galerie Wolfsen - både herhjemme og i det store udland.

Henrik Godsk har eksempelvis en kommende stor udstilling på vej i Grau Projekt i Melbourne i Australien til næste år foruden en speciel udstilling i Los Angeles, hvor temaet er "Earth".

Lige nu står den dog på værker til den kommende Påskeudstilling i Galerie Wolfsen og en anden udstilling i Baunhøj Mølle i Grenaa sammen med vennen og designeren Igor Nodari.

Så der er nok at se til, når man som Henrik Godsk nu kan leve af og leve godt af at være kunstner.  

Baglandet

Henrik Godsks karakter eller figur er for ham hverken hankøn eller hunkøn, men han erkender dog, at de fleste - som kurator Rasmus Boitin Fischer - ser en kvindefigur.

I hjemmet i Flauenskjold er der også hele fire hunkønsvæsener: hustruen Louise, og døtrene Terese på 14, Amalie på 11 og Sara på 9 år. 

- Jeg tror, der er mange mennesker, når de får børn, så tænker de, nu bliver vi nødt til at omstille os. Vi bliver nødt til at ændre den måde, vi lever på. Og det er klart, det bliver man også nødt til - til en vis grad. Jeg tror altid, vi har set det på en anden måde. At vi faktisk skal forsøge at leve videre. Det kan der være forskellige grunde til, men personligt, så er jeg jo selv - fra jeg var nul år er jeg jo opvokset i en beboelsesvogn og har turneret rundt. Så altså, der kunne ikke ændres noget. Sådan var vilkårene. Og det tror jeg, at jeg har med mig stadigvæk, siger Henrik.

Han fortæller også, at han og Louise begge er meget nysgerrige og har et stort behov for at komme ud og opleve, at verden er anderledes, og at de derfor siden børnene var nyfødte har taget dem med ud i den store verden til især storbyer med kunstmuseer.

Kvinden bag kunstneren

Henrik og Louise har været sammen i over 25 år. Henrik husker tydeligt, da han "mødte" Louise første gang tilbage i 1999:

- Første gang jeg ser hende, da er det faktisk på lågen af et køleskab hos fælles venner. Jeg ser hende flere gange. Der er et eller andet dragende ved den her kvinde. Det kan godt lyde ret overfladisk, at man udelukkende er draget ved noget med et udseende. Men der er mere i det end det. Der er noget med øjnene. Noget med udtrykket. Der er noget uforklarligt. Der er noget mystisk over hende, siger han. 

Der skal dog gå et halvt års tid, inden de rigtigt mødes første gang. Og anden gang falder de i så god snak, at de ikke siden er holdt op med at snakke sammen:

- Han var også meget interesseret i litteratur og musik og samfundsdebatten i det hele taget, så der var jo mange emner, vi kunne bruge mange timer på at snakke om ud på natten. Så det var noget af det, jeg faldt for ved ham. Ja, og noget af det, jeg egentlig stadigvæk også falder for ved ham, fordi vi taler utroligt meget sammen. Vi ser næsten aldrig tv. Vi taler sammen om aftenen, om de ting, vi har oplevet. Om de ting, der rører sig. Om den bog, vi er ved at læse, eller hvad der måtte være. Så det er jo noget, der bliver ved med at inspirere og bliver ved med at styrke os, tror jeg, at vi har mange fælles interesses, fortæller Louise Nyholm Sørensen, der har taget en akademisk overbygning på sin socialrådgiveruddannelse og nu arbejder som SPS-rådgiver ved Studentervejledningen på AAU. 

Louise fik også meget tidligt i deres forhold af Henrik at vide, at han aldrig ville komme til at tjene mange penge.

Indtil Henrik kunne leve af maleriet alene, har han haft deltidsansættelser på henholdsvis Utzon Center i Aalborg og senest Kunstudstillingen Vrå i Vendsyssel.

Begge steder har han blandt andet stået for at arrangere udstillinger. Men nu har han sagt stillingen i Vrå op for at hellige sig kunsten helt og holdent. Og med Louises fulde opbakning:

- Jeg tror, jeg har været meget mere rolig omkring det, end han har. Jeg har slet ikke tvivlet på, at det ville komme til at gå. Fuldstændigt fint. Hvor det egentlig har været meget ham, der holdt igen med det, tror jeg. Det var ligesom, om han skulle nå dertil, hvor det var den rigtig beslutning for ham, smiler Louise, der ikke bare bakker op om Henrik økonomisk, men også er hans skarpeste kunstneriske sparringspartner.

- Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, så var jeg meget mere optaget af, at jeg skulle "udødeliggøres" og så videre, og at man for alvor skulle indskrives i kunsthistorien. Det er klart, det fylder stadigvæk. Men jeg er meget mere i nuet, slutter Henrik Godsk. 

Se programmet i serien "Portrætter Punkt for Punkt" her. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

Se andre portrætter i serien her.