Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Portræt: Henrik Godsk - fra tivolibarn til anerkendt kunstner

Foto: Daniel Mikkelsen

Kunstmaler Henrik Godsk.

Der er ikke mange, der kan leve af deres kunst. Men det kan Henrik Godsk fra Vendsyssel. Siden barnsben har han ikke kunnet leve uden kunsten.

Se programmet i serien "Portrætter Punkt for Punkt" nederst i artiklen. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

Der er ret tomt i Henriks Godsks værksted og atelier på førstesalen hjemme i den gamle murermestervilla i den lille landsby Flauenskjold tæt på Dronninglund.

Henrik Godsk, der repræsenteres af Galerie Wolfsen i Aalborg, er netop hjemvendt fra en stor udstilling i Los Angeles, og han fik nærmest udsolgt.

Det samme skete, da han udstillede i Sydney i Australien - men også på vore breddegrader er hans malerier efterspurgte. Lige nu hænger et bestillingsarbejde, et stort ikonisk Godsk-maleri på væggen i værkstedet, klar til at blive sendt videre til en nordmand.

Kurator ved Galerie Wolfsen, Rasmus Botin Fischer, fremhæver den kvindetype, som Henrik Godsk maler.

- Godsks kvinde er rank og stærk og næsten royal. Og så er hun helt, helt fladbrystet. Der er ingen silikonebryster på hende. Og hun har sådan en udstråling af noget tabt elegance, som jeg synes der mangler sådan i den moderne fortolkning af kvinden. Det lyder lidt flyvsk, men det var det, der triggede mig i starten, forklarer Rasmus Botin Fischer.

  Foto: Daniel Mikkelsen

Han var den første, der så potentialet i Henriks malerier.

Men vejen til Kent Wolfsens anerkendelse var lang, husker Henrik Godsk.

Interessen begyndte tidligt

Allerede som 12-13 årig begyndte Henrik Godsk at interessere sig for kunstens verden.

Særligt Picasso gjorde stort indtryk på den unge mand, der allerede som 5-6-årig stiftede bekendtskab med det at male.

Her hjalp han sin far og bedstefar med at male brolader og facadepartier til det omrejsende tivoli, som Henrik sammen med sin familie turnerede rundt med i Norge hele sommerhalvåret:

- Det er der, jeg får en fornemmelse for materialitet. Får en fornemmelse for farver. Jeg elsker lugten af linolie, fordi den har den der dejlige varme på en eller anden måde. Og jeg arbejder første og fremmest med oliemaling, fortæller Henrik.

  Foto: Daniel Mikkelsen

Opvokset i to verdener

Henrik Godsk er ud af Hertzberg-slægten - en slægt, der i mange år levede af et omrejsende tivoli.

Det betød for Henrik, at han om vinteren havde base i Tuen i Vendsyssel, hvor han gik i normal folkeskole. Om sommeren turnerede han så med familien i hele Norge.

To vidt forskellige verdener, som Henrik dog kun har haft glæde af at opleve.

Netop den opvækst har også præget ham som kunstner, mener kurator Rasmus Botin Fischer:

- Han er jo er kompliceret menneske ligesom så mange andre af os er. Godsk voksede op som sigøjner – som rejsende familie – og har en side, som er meget mere vild end den side, der bliver brugt i maleriet, hvor han er meget stram. Og den kamp, der lige i maleriet, kender jeg også i hans person, hvor han selv er meget velklædt og rank og har meget styr på sin mimik og facade. Lige under det ulmer ilden, vildskaben og sigøjneren. Den har jeg også set kigge frem nogle gange. Og det er en enormt spændende kamp, der lige foregår under overfladen hos Henrik. Og det gør ham meget interessant, siger Rasmus Botin Fischer.

Henriks hustru, Louise Nyholm Sørensen, supplerer:

- Ja, jamen den kan jeg egentlig godt genkende. Også i den måde, han udtrykker sig på herhjemme. Han har nogle rigtig sjove ritualer, inden han skal op og male. Det er lidt det der med stramheden. Alle køkkenlåger skal tørres af. Der skal være orden i tingene. Og så kan han så gå op og give den los i atelieret, siger hun.

- Han har også den her meget humoristiske, vilde side, som også kommer til udtryk ved at: tit når vi kommer hjem, så lyder der skrig og skrål herindefra, og så går han og råber og skriger hans forfærdelige musik – han kan godt lide sådan noget dødsmetal og andre former for metal, så det er sådan en anden vildskab, han også har i sig. Så på den måde er han nok lidt kompleks, siger Louise Nyholm Sørensen med et smil.

Mønsterbryder

Vejen til at blive kunstner var ikke snorlige og let for Henrik Godsk:

- Jeg har altid brændt utroligt meget for kunsten. Og jeg tror faktisk, når jeg tænker efter, at jeg altid har troet, at jeg nok skulle blive kunstner. Men jeg følte nok, det var noget, jeg skulle være ved siden af. Jeg følte en forpligtelse, fordi jeg var en af de første, der blev student i min familie, fortæller Henrik, der af hensyn til sin far gik videre med en akademisk uddannelse:

- Jeg var den første, der kom på unitersitetet. Og min far, som var bogligt stærk, gik ud af 9. klasse, fordi han skulle køre videre med tivoliet. Så der var ikke tid til at gå i skole. Og det ved jeg, altid har plaget ham en lille smule. Så jeg følte en forpligtelse overfor ham, at nu havde jeg muligheden, som han faktisk ikke havde dengang. Så jeg kunne ikke – så at sige - ”bare” blive kunstner. Altså, det ville nærmest blive en provokation.

Henrik valgte at læse engelsk på Aalborg Universitet, men fik bygget sin uddannelse op således, at den inkluderede en del kunsthistorie, skønlitteratur og idéhistorie.

Sideløbende med studierne delte han atelier med et par andre fritidskunstnere i Aalborg.

Selvom Henrik fandt sit studie interessant, så trak billedkunsten mere og mere i Henrik, så han endte med at bruge ni år på at tage sin cand.mag.-uddannelse. Men det er først og fremmest billedkunsten, der trækker i Henrik.

Øvelse gør mester

En dag i 2001 tropper en ung og håbefuld Henrik Godsk - efter aftale - op hos Galerie Wolfsen i Aalborg. Med sig under armen har han to malerier, som han gerne vil vise Kent Wolfsen. Men mødet gik slet ikke, som Henrik havde forventet:

- Han begynder med det samme at komme med en kritik. Altså han fortæller simpelthen på alverdens måder, hvorfor de her ting ikke fungerer. Og jeg står bare ret tavs og iagttager og lytter. Jeg ved ikke, hvor lang tid det tager. Jeg forestiller mig, det tager en halv time. Det kan godt være, det kun tager 10 minutter. Men det er i hvert fald noget, der sådan virkelig omfavner mig. Og rammer mig!

 

Galleristen Kent Wolfsen afslutter med at sige til Henrik, at han ikke skal tage det så tungt, men bare komme tilbage om nogle år, så skal han muligvis være klar.

- Men altså, det var et kæmpe lavpunkt! Fordi jeg kom der og var nærmest overbevist om, at nu skulle jeg udstille hos Galerie Wolfsen. Det kom jeg så ikke til før 10 år senere. Men det er en anden historie, smiler Henrik, der i dag er en af de bedst sælgende hos Galerie Wolfsen - både herhjemme og i det store udland.

Henrik Godsk har eksempelvis en kommende stor udstilling på vej i Grau Projekt i Melbourne i Australien til næste år foruden en speciel udstilling i Los Angeles, hvor temaet er "Earth".

Lige nu står den dog på værker til den kommende Påskeudstilling i Galerie Wolfsen og en anden udstilling i Baunhøj Mølle i Grenaa sammen med vennen og designeren Igor Nodari.

Så der er nok at se til, når man som Henrik Godsk nu kan leve af og leve godt af at være kunstner.

Baglandet

Henrik Godsks karakter eller figur er for ham hverken hankøn eller hunkøn, men han erkender dog, at de fleste - som kurator Rasmus Boitin Fischer - ser en kvindefigur.

I hjemmet i Flauenskjold er der også hele fire hunkønsvæsener: hustruen Louise, og døtrene Terese på 14, Amalie på 11 og Sara på 9 år.

Familiehygge i hjemmet i Flauenskjold. Foto: Daniel Mikkelsen

- Jeg tror, der er mange mennesker, når de får børn, så tænker de, nu bliver vi nødt til at omstille os. Vi bliver nødt til at ændre den måde, vi lever på. Og det er klart, det bliver man også nødt til - til en vis grad. Jeg tror altid, vi har set det på en anden måde. At vi faktisk skal forsøge at leve videre. Det kan der være forskellige grunde til, men personligt, så er jeg jo selv - fra jeg var nul år er jeg jo opvokset i en beboelsesvogn og har turneret rundt. Så altså, der kunne ikke ændres noget. Sådan var vilkårene. Og det tror jeg, at jeg har med mig stadigvæk, siger Henrik.

Han fortæller også, at han og Louise begge er meget nysgerrige og har et stort behov for at komme ud og opleve, at verden er anderledes, og at de derfor siden børnene var nyfødte har taget dem med ud i den store verden til især storbyer med kunstmuseer.

Kvinden bag kunstneren

Henrik og Louise har været sammen i over 25 år. Henrik husker tydeligt, da han "mødte" Louise første gang tilbage i 1999:

- Første gang jeg ser hende, da er det faktisk på lågen af et køleskab hos fælles venner. Jeg ser hende flere gange. Der er et eller andet dragende ved den her kvinde. Det kan godt lyde ret overfladisk, at man udelukkende er draget ved noget med et udseende. Men der er mere i det end det. Der er noget med øjnene. Noget med udtrykket. Der er noget uforklarligt. Der er noget mystisk over hende, siger han.

Der skal dog gå et halvt års tid, inden de rigtigt mødes første gang. Og anden gang falder de i så god snak, at de ikke siden er holdt op med at snakke sammen:

- Han var også meget interesseret i litteratur og musik og samfundsdebatten i det hele taget, så der var jo mange emner, vi kunne bruge mange timer på at snakke om ud på natten. Så det var noget af det, jeg faldt for ved ham. Ja, og noget af det, jeg egentlig stadigvæk også falder for ved ham, fordi vi taler utroligt meget sammen. Vi ser næsten aldrig tv. Vi taler sammen om aftenen, om de ting, vi har oplevet. Om de ting, der rører sig. Om den bog, vi er ved at læse, eller hvad der måtte være. Så det er jo noget, der bliver ved med at inspirere og bliver ved med at styrke os, tror jeg, at vi har mange fælles interesses, fortæller Louise Nyholm Sørensen, der har taget en akademisk overbygning på sin socialrådgiveruddannelse og nu arbejder som SPS-rådgiver ved Studentervejledningen på AAU.

Henrik Godsks hustru, Louise Nyholm Sørensen. Foto: Daniel Mikkelsen

Louise fik også meget tidligt i deres forhold af Henrik at vide, at han aldrig ville komme til at tjene mange penge.

Indtil Henrik kunne leve af maleriet alene, har han haft deltidsansættelser på henholdsvis Utzon Center i Aalborg og senest Kunstudstillingen Vrå i Vendsyssel.

Begge steder har han blandt andet stået for at arrangere udstillinger. Men nu har han sagt stillingen i Vrå op for at hellige sig kunsten helt og holdent. Og med Louises fulde opbakning:

- Jeg tror, jeg har været meget mere rolig omkring det, end han har. Jeg har slet ikke tvivlet på, at det ville komme til at gå. Fuldstændigt fint. Hvor det egentlig har været meget ham, der holdt igen med det, tror jeg. Det var ligesom, om han skulle nå dertil, hvor det var den rigtig beslutning for ham, smiler Louise, der ikke bare bakker op om Henrik økonomisk, men også er hans skarpeste kunstneriske sparringspartner.

- Hvis du havde spurgt mig for 10 år siden, så var jeg meget mere optaget af, at jeg skulle "udødeliggøres" og så videre, og at man for alvor skulle indskrives i kunsthistorien. Det er klart, det fylder stadigvæk. Men jeg er meget mere i nuet, slutter Henrik Godsk.

Se programmet i serien "Portrætter Punkt for Punkt" her. Husk, at du altid kan se alle vores programmer på tv2nord.dk/tv.

 

Derfor sælges der endnu ikke billetter til Skagen Festival

Der skal nok komme en festival, forsikrer formand.

Billetterne til Skagen Festival er endnu ikke kommet til salg, og det har vakt undren hos nogle af de lokale.

For de har nemlig været vant til, at billetterne bliver sat til første søndag i advent, som i år faldt 1. december. Sådan har det ikke været i år.

Men det er der en god grund til.

- Vores musikudvalg har arbejdet hele efteråret på at få booket kunstnere. Vi har sådan set alle navnene på plads, men vi mangler stadig at få underskrevet de sidste kontrakter. Vi vil helst gerne undgå, både for vores og for gæsternes skyld, at der ikke er nogen, der hopper fra i sidste øjeblik, lyder forklaringen fra festivalsformanden Jesper Hegaard.

Jesper Hegaard forklarer yderligere, at det er det tidligere musikudvalg, som havde gjort det til en tradition at åbne for billetsalget første søndag i advent. De stoppede sidste år, og derfor åbnede billetsalget også på et anderledes tidspunkt sidste år.

Det manglende billetsalg har derfor ikke noget at gøre med restaurationsforskriften, der i længere tid har været oppe og vende i Skagen, da festivallen ikke hører under restaurationsforskriften, da det er et kulturelt arrangement.

Festivalsformanden regner med, at billetsalget åbner inden jul.

- Der skal nok være en festival til sommer, forsikrer han.


Paw og 36 kvinder i en kamp mod krybskytteri - Elefanterne faldt som fluer

Foto: Paw Gosmer

En mangeårig kamp mod brutalt krybskytteri i Sydafrika har båret frugt. 36 afrikanske kvinder har sammen med Paw Gosmer sikret, at langt færre dyr må lade livet.

Fra 10 millioner til 400.000.

Det er den drastiske nedgang i antallet af nulevende elefanter. For 100 år siden vrimlede det med dem, og i dag falder de på stribe. Det gør ondt på Paw Gosmer, hvis hjerte altid har banket for elefanterne.

Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os

Paw Gossmer

Op mod 100 elefanter bliver hver dag dræbt af krybskytter i Afrika i jagten på stødtænderne.

Dyrepasserens rejse

I 34 år har han været dyrepasser i Aalborg Zoo. I dag er han også europæisk direktør for naturbevaringsprogrammet Transfrontier, der står bag projekt Black Mamba.

Transfrontier holder til i Olifants West Nature Reserve, som ligger i Limpopo-provinsen i Sydafrika. I Limpopo-provinsen ligger Krüger Nationalpark, hvor Black Mamba udfører sit arbejde.

Aalborg Zoos egne elefanter var fra nationalparken, hvor Black Mamba-organisationen forsøger at bekæmpe krybskytteri. Og det var Paw Gosmers indgangsvinkel.

Som europæisk direktør i Black Mamba agerer han bindeled mellem Aalborg Zoo, projektet Black Mamba og Africa Tours. Projekt Black Mamba skal sikre, at krybskytter ikke får frit spil i Sydafrika.

- Næsehorn og elefanter faldt som fluer rundt om os, siger han om tiden, hvor han befandt sig på savannen i Sydafrika.

Nedenfor ses voldsomme billeder af næsehorn og elefanter, der er havnet i kløerne på krybskytter:

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Et dødt næsehorn efter at krybskyttere har været på spil. Foto: Paw Gosmer

ADVARSEL

Dette indhold er sløret, da det kan virke stødende eller voldsomt for nogle.

Her ses et næsehorn, som har fået fjernet sit horn. Foto: Paw Gosmer

Blev latterliggjort

Hvad skal de kvinder nu blande sig for?

Sådan lød meldingen fra kritikere, da projektet startede for 11 år siden. For Black Mamba er verdens første antikrybskytte-enhed.

- Vi blev faktisk gjort grin med i starten, men et år efter var de færdige med at grine, lyder det fra den europæiske direktør.

Her 11 år senere har Black Mamba formået at nedbringe krybskytteriet med 76 procent i Limpopo-provinsen, og de seneste 11 måneder har kvinderne sat verdensrekord ved at sørge for, at der ingen drab har været på hverken elefanter eller næsehorn.

Og det har affødt stor international anerkendelse, heriblandt en FN-udmærkelse.

- Det er et kæmpe skulderklap, siger Paw Gosmer.

To af de 36 Black Mamba-kvinder. Foto: Paw Gosmer

Hvordan er det lykkedes? Ifølge Paw Gosmer har de valgt at tænke ud af boksen i stedet for at sætte hårdt mod hårdt. Det er 36 specialtrænede kvinder, der dagligt patruljerer for at opspore krybskytternes lejre og fælder.

- Vi tror ikke på, at det hjælper at slå ihjel for at beskytte noget andet liv, siger Paw Gosmer.

Derfor er det en våbenløs organisation, der i stedet forsøger at bringe kærlighed ind i projektet ved at engagere lokalmiljøet.

Er det ikke farligt for kvinderne at færdes uden våben?

- De er ikke nogen trussel, hvis de ikke bærer våben. Hvis de har våben, er du nødt til at skyde for at sikre dig selv, siger Paw Gosmer.

Elefanterne hører til i Afrika

Paw Gosmer

Se Indblik-programmet hvor Paw Gosmer besøgte TV2 Nord og fortalte om hans arbejde med krybskytteri. Det kan også ses på tv2nord.dk og TV2 Play.

Hvem Ka' - kvinderne

Særligt for det område hvor Krüger Nationalpark ligger, er, at det er kvinderne, der har den opdragende effekt, og det vælger Transfrontier at bruge til deres fordel. Organisationen består derfor udelukkende af kvinder.

Paw Gosmer mener desuden, at kvinder har en evne til at spotte, når noget er, som det ikke plejer at være.

- Det bliver hurtigt opdaget, hvis der er nogle fodspor, der ikke hører til, hvis der er klippet i et hegn eller hvis noget græs vender den forkerte vej. Her er kvinderne knivskarpe, siger Paw Gosmer.

Foto: Paw Gosmer

Synlighed og fastholdelse er nøglen

Synlighed i lokalsamfundet er altafgørende for organisationen. De 36 kvinder, som Black Mambas består af, patruljerer, og hjemme i lokalsamfundet har de øjne og ører åbne, i håb om at man på den måde kan forebygge og forhindre krybskytterne i at slå til.

- Det har en visuel effekt, der gør, at folk holder sig tilbage, siger Paw Gosmer.

To former for krybskytteri

  1. Den organiserede form, der er ren berigelseskriminalitet, hvor gamle mafiabander står bag, og tjener rigtig mange penge. De er typisk på jagt efter elefanter og næsehorn og andre dyr med en høj markedsværdi på det sorte marked.

  2. Bush meat krybskytteri. Det er jagt med snarer, hvor det ofte er fattige folk, der går på ulovlig jagt efter kød. Der bliver sat tusindvis af snarer hver dag rundt i Afrika. Jagten med snarer er en jagtform, der giver voldsomme skader på dyrene.

Men det er ikke til at komme udenom, at der er enorme pengesummer på højkant. 100.000 amerikanske dollars for et kilo næsehornshorn.

- Det er mere end dobbeltprisen for guld, siger Paw Gosmer.

Det gør det til verdens fjerde største kriminelle økonomi.

Derfor handler det om at ændre lokalbefolkningens mentalitet og syn på dyrene. Derfor har Transfrontier igangsat et nyt skoleprogram, Bush Babies, der omfatter ti skoler i de fattigste områder.

- Vi arbejder med folk, der bruger det samme ord i deres lokalsprog for mad og for dyr, så for at nuancere og åbne hjerterne for vigtigheden af at passe på den her fantastiske natur, de ligger oppe af, har vi startet det her program, siger Paw Gosmer.

Undervisning i den natur, de lever i og et kendskab til de dyr, de lever lige op og ned ad, er vigtig.

- Det er jo det der med, at hvis man ikke elsker naturen, hvorfor skulle man så passe på den?, afslutter Paw Gosmer.

Paw Gosmer arbejder - foruden arbejdet med dyr - også som vikar på et bosted ved Gravlev.


Nordjysk virksomhed opkøbt for kæmpe millionbeløb

Foto: Pressebillede

Foventningen er, at der nu skal hyres flere medarbejdere.

Gulvvirksomheden Timberman er blevet opkøbt af det svenske industrikonglomerat Volati. Det oplyser Timberman, der har hovedsæde i Hadsund, i en pressemeddelelse.

Siden 2011 har Timberman været ejet af verdens største korkproducent, portugisiske Corticeira Amorim, som svenske Volati har købt aktiemajoriteten hos. Volati har en årlig omsætning på 7,7 milliarder svenske kroner, svarende til knap fem milliarder danske kroner.

Ejerskiftet finder sted i løbet af denne måned, hvor Timberman bliver en del af Volatis datterselskab Salix Group, som beskæftiger sig med at levere materialer til byggeri og industri.

Ingen af parterne vil oplyse det nøjagtige beløb, men der er tale om et trecifret millionbeløb.

Medarbejdere har intet at frygte

- Vi har haft en flot vækst de seneste tretten år under ejerskabet af Amorim Cork Flooring, og vi har efterhånden indtaget en position, der gør os klar til næste niveau. Det får vi nu mulighed for med en stor og vidtforgrenet majoritetsejer i Volati, siger administrerende direktør i Timberman, Mogens Fisker, som fortsætter i sin nuværende stilling.

Timberman kunne i foråret udvide deres aktiviteter i Sverige, og det gav derfor mening for virksomheden at komme på svenske hænder.

Ifølge Mogens Fisker ønsker virksomheden at fastholde de nuværende medarbejdere. Samtidig forventer han, at der skal rekrutteres endnu flere.

Timberman er landets førende af hårde gulvbelægninger i træ, kork og vinyl.


Se listen: Her bor de vådeste, frækkeste og mest kinky nordjyder

Foto: Asger Ladefoged/Ritzau Scanpix

Nordjyderne er godt repræsenteret i 2024.

De årlige statistikker fra Sinful.dk er igen landet, og endnu en gang beviser nordjyderne, at de er nogle af landets frækkeste. 

Sidste år var det kun Løkken, der var at finde på sexshoppens liste, men i år er hele tre nordjyske byer kommet på. Og igen i år er Løkken at finde på en fræk førsteplads.

I 2023 indtog Løkken førstepladsen i kategorien 'Landets stærkeste underliv', og i år er det kategorien 'Årets vådeste by', som vendelboerne indtager førstepladsen i.

Det er nemlig i Løkken, at der er blevet købt mest glidecreme fra Sinful.dk gennem 2024. Her har vendelboerne nemlig købt 3,59 gange så meget glidecreme per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Derudover er Løkken igen i år at finde på flere lister. Den vendsysselske by er nemlig også nummer tre på listen over de frækkeste byer. Her er der nemlig solgt 2,64 flere stykker sexlegetøj per indbygger end landsgennemsnittet. I 2023 indtog Løkken tredjepladsen på selvsamme liste med 2,5 stykker sexlegetøj.

Top 10 frækkeste byer

  1. Humlebæk 2,79

  2. Skævinge 2,66

  3. Løkken 2,64

  4. Rødby 2,58

  5. Græsted 2,45

  6. Odense NV 2,20

  7. Faaborg 2,15

  8. Aakirkeby 1,92

  9. Aarhus C 1,83

  10. Randers C 1,74

* tallet indikerer, hvor mange gange, der er købt sexlegetøj i byen i forhold til landsgennemsnittet

Kilde: Sinful.dk

Flere byer at finde på listerne

I år står Løkken dog ikke alene på sexshoppens frække liste. Både Aalborg C og Sindal gør nemlig byen selskab.

Sindal er nemlig den by i landet, der har købt mest lingeri per indbygger på Sinful.dk i 2024, og dermed har den nordjyske by vundet kategorien 'Landets frækkeste undertøj'. Faktisk har indbyggerne i Sindal købt 4,22 gange så meget lingeri per indbygger i forhold til landsgennemsnittet.

Samtidig er Aalborg C igen at finde på en liste. Aalborgenserne indtager nemlig tredjepladsen på listen over de mest kinky byer i landet.

Årets mest kinky byer er fundet ved at udregne, hvilke byer der har købt mest bondage sexlegetøj. Det vil sige, at aalborgenserne køber 3,67 gange så meget kinky sexlegetøj som landsgennemsnittet.

Top 10 mest kinky byer

  1. Slagelse 4,77

  2. Brabrand 3,90

  3. Aalborg C 3,67

  4. Oksbøl 2,80

  5. Rødby 2,60

  6. Grænsted 2,43

  7. Højbjerg 2,12

  8. København SV 2,00

  9. Randers C 1,99

  10. Aakirkeby 1,85

Kilde: Sinful.dk

Det fremgår desuden af Sinful.dk, at det overvejende er mænd, der køber sexlegetøj på sexshoppen. Hele 58 procent af brugerne var nemlig mænd.

Samtidig er årets frækkeste navne for 2024 Maria og Jesper. Det er nemlig de navne, der er gået flest gange igen på ordresedlerne.

De frækkeste navne

  1. Maria og Jesper

  2. Michael og Cecilie

  3. Mikkel og Mette

  4. Thomas og Camilla

  5. Christian og Emma

  6. Daniel og Pernille

Kilde: Sinful.dk


Flere hunde forgiftes - direktør ser klar sammenhæng

Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix

Dyreforsikringsselskab får langt flere anmeldelser om forgiftninger af hunde.

Det vrimler med dem i naturen, og de efterladte nikotinposer er dødelige for dyr.

TV2 Nord har tidligere beskrevet, hvordan Ann Hvarregaard i november måtte give sin fire måneder gamle hvalp Olga kunstigt åndedræt foran sine børn, efter hunden havde slikket på en nikotinpose, den fandt i naturen.

Og hun er langt fra den eneste.

Stigning i anmeldelser

Dyreforsikringsselskabet Agria har nemlig de seneste år registreret antallet af nikotinforgiftede hunde, og det seneste år er antallet steget markant.

- Sammenlignet med samme periode sidste år er der tale om en stigning på hele 52 procent i antallet af anmeldte nikotinforgiftninger blandt hunde, siger Tine Stabell, direktør for dyreforsikringsselskabet Agria.

Tine Stabell fortæller, at selv små mængder nikotin er farlige for dyr, og at hvalpe er særligt udsatte. Hun sammenligner hvalpene med små børn, der er nysgerrige på sine omgivelser og smager på det meste, de kan komme i nærheden af.

- Fordi hundehvalpe fysisk er mindre i størrelsen, får de relativt mere nikotin i kroppen end en voksen hund, når de spiser en nikotinpose, siger direktøren.

Nikotinposer flyder i naturen

TV2 Nord kunne tirsdag fortælle, hvordan det flyder med cigaretskodder og nikotinposer i den nordjyske natur.

Dette års Masseeksperiment viste nemlig, at nikotinposerne vinder frem, mens cigaretskodderne fortsat fylder.

I år deltog 2112 elever fra 31 skoler i region Nordjylland i Masseeksperimentet, og de fandt altså tilsammen 1196 cigaretskodder i den nordjyske natur, mens man på landsplan fandt hele 5819 stykker nikotinposer i naturen.

Men selvom cigaretskodderne på papiret fylder mest, så var det noget helt andet, som man oplevede hos 4. klasseseleverne på Skolegades Skole i Brønderslev.

- Jeg har oplevet, at I takt med at antallet af cigaretskodder falder, så er der mange flere snusposer rundt i naturen. Nikotinaffald er ikke blevet mindre, konstaterer Torben Madsen, der er lærer for 4. klassen, som deltog i masseeksperimentet.

Han deltog desuden også i masseeksperimentet tilbage i 2019.

Forebyggelse af nikotinforgiftning hos hunde

  1. Hold nøje øje med din hund, når du lufter den – lad derfor mobilen blive i lommen på gåturen og hav fokus på hunden.

  2. Træn hunden til at reagere på en "slip"-kommando.

  3. Hav altid lækre godbidder med, når du går tur, så du kan bytte, hvis hunden får fat i noget, du mistænker kan være farligt.

  4. Undgå at lufte hunden på områder med meget snusaffald, såsom ved skoler, stoppesteder eller lignende.

Kilde: Agria Dyreforsikring

Mørketal

De mange nikotinforgiftninger blandt hunde hænger ifølge Agrias direktør sammen med en øget mængde dumpede stykker snus i naturen.

- I perioden fra 2017 til 2021 registrerede Agria Dyreforsikring en fordobling i antallet af generelle forgiftningsskader. Samtidig begyndte vi at se en sammenhæng imellem stigningen og udbredelsen af de såkaldte røgfrie nikotinprodukter, forklarer Tine Stabell, direktør i Agria.

Selvom antallet af registrerede tilfælde er fordoblet, frygter Tine Stabell, at antallet er endnu højere. Det skyldes, at tilfældet kun registreres, hvis det fremgår af skadesanmeldelsen.

- Det er kun, hvis ejeren rent faktisk har observeret hunden indtage en snus- eller nikotinpose, eller hvis dyrlægen har konstateret det, at det bliver registreret som årsag, siger direktøren.