Tema RV17 - Region Nordjylland

Region Nordjylland har i hele sin levetid haft en socialdemokrat for bordenden. Orla Hav sad for bordenden i Regionens første leveår, men da han i november 200y7 blev valgt til Folketinget, hvor han stadig sidder, trak han sig som regionsrådsformand og Ulla Astman overtog pladsen. Og hun sidder der endnu. Hvorfor skulle det ændre sig? Ved valget i 2013 vandt socialdemokraterne egenhændigt 16 af de 21 mandater, der skal til for at have flertal, og med en bred konstituering vandt partiet igen tjansen som regionsrådsformand. Astman har, både i Nordjylland og landsdækkende – som formand for regionernes sundhedsudvalg – gjort sig bemærket, og Astman har specielt gjort en skikkelse ud af sig selv i debatten om produktivitetskravet, der pålægger regionerne at ”producere” to procent mere på sundhedsområdet om året, uden at få flere penge til det. Astman stod i spidsen, da Region Nordjylland i efteråret besluttede at se bort fra den omstridte styremodel og lade de enkelte afdelinger om selv at blive mere effektive. Det var dog – med undtagelse af Enhedslisten – et enigt regionsråd, der besluttede at gå solo og komme de ansatte i sundhedsvæsnet i møde. Siden har regeringen og Dansk Folkeparti besluttet at suspendere produktivitetskravet for 2018.

Kommunalvalget - hvor det betyder noget for dig


Vælg den kommune, du vil helt tæt på

RV17 i Region Nordjylland - kort fortalt


  • • Omkring 461.000 borgere i Region Nordjylland er stemmeberettigede til RV17

  • • Ved valget i 2013 var stemmeprocenten til Regionsrådsvalget 72,5

  • • Siddende regionsrådsformand er Ulla Astman (A), der ved valget i 2013 fik 48.998 stemmer

  • • Regionsrådet består af 41 medlemmer.

  • • De fordeler sig på: A (12), B (2), C (1), F (1), I (1), O (1), V (10) og Ø (3)

  • • Ved RV17 er der i alt 247opstillede. De fordeler sig over 15 lister

Kandidater i Region Nordjylland

Data på denne side er indsamlet i samarbejde med