Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

"Hjerneprut" i bilagssag kan potentielt koste minister fængselsstraf

Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Støttepartiet Enhedslisten mener, at Rasmus Prehn bør aflevere sit ministerkort tilbage. "Han kan simpelthen ikke forvalte det".

Fødevareminister Rasmus Prehn (S), der er valgt i Nordjylland, er havnet i politisk stormvejr, efter Ekstra Bladet kunne afsløre, at han har bespist flere journalister for skattekroner.

Stormen tog ekstra til i styrke, da avisen senest afslørede, at Prehn på et 1340 kroners bilag skrev, at han havde delt en middag på restauranten Undici på Christianshavn sammen med Nordjyskes journalist Søren Wormslev.

Sidstnævnte afviser nemlig, at han nogensinde har spist middag med S-ministeren, og Rasmus Prehn har siden erkendt, at Wormslevs navn ikke hører til på bilaget.

"En forkert journalist er registreret", skrev ministeren onsdag på Facebook. Men samtidig nægter han at fortælle, hvem han i virkeligheden spiste med.

Til Ekstra Bladet kalder han miseren for "en hjerneprut", men den køber en række blå politikere imidlertid ikke.

Liberal Alliances Ole Birk Olesen spekulerer for eksempel på Twitter i, om ministeren "løj bevidst" om en middag, der i virkeligheden var privat og dermed ikke må betales af ministeriet. Samtidig har Venstre indkaldt til samråd om sagen.

Men hvor alvorlig en "hjerneprut" er der i virkeligheden tale om? TV 2 har spurgt to juridiske eksperter.

Kan ikke være lovligt

At en minister skriver et forkert navn på et restaurantbilag, er i sig selv "helt galt", siger professor i forvaltningsret Sten Bønsing og forklarer:

- Risikoen er, at det offentlige kommer til at betale for middage, som ikke vedkommer det offentlige.

Man bør dog tage højde for, hvorvidt der er tale om enkeltstående fejl, minder han om. Men samtidig spiller Prehns bilagssag på samme tangenter som Brixtofte-sagen, hvor han som borgmester enten undlod at skrive navne på bilag eller - ligesom Rasmus Prehn - skrev et forkert.

- Problemet var jo gange tusind i Brixtoftes situation, men problemstillingen er den samme. Der skal stå mødedeltagere på bilagene – de rigtige mødedeltagere.

Kan det på nogen måde være lovligt, at Rasmus Prehn skriver et forkert navn på et bilag?

- Nej, for det må han ikke. Et bilag skal selvfølgelig bogføres rigtigt, og man skal selvfølgelig skrive, hvem man har haft møde med – de rigtige mennesker, siger Sten Bønsing og tilføjer:

- Derudover er det jo ikke hvem som helst, han som minister må holde møder med på det offentliges regning. Hvis han har holdt møde med sin kone eller en fra partiforeningen, må han ikke få det betalt af ministeriet. Det er derfor, det er vigtigt, at det er rigtigt og præcist. Ellers er det umuligt at holde styr på.

Bøde eller fængselsstraf

Der hersker altså ifølge forvaltningseksperten ingen tvivl om, at der er tale om en "meget alvorlig" sag. Og at det er et klart brud på reglerne at bogføre bilag med forkerte oplysninger.

På sociale medier beskylder flere den socialdemokratiske minister for dokumentfalsk. Men det afviser professor i strafferet Sten Schaumburg-Müller, da intet tyder på, at der skulle være tale om et forfalsket dokument.

Hvis man har pudset glorien tidligere, må man forvente at skulle feje ekstra meget for sin egen dør

Søren Egge Rasmussen (Ø), fødevareordfører

Kan det bevises, at ministeren bevidst har skrevet det forkerte navn på bilaget, kan han til gengæld have gjort sig skyldig i straffelovens paragraf 163 om at afgive "urigtig erklæring". Et lovbrud, der kan straffes med bøde eller fængsel op mod fire måneder.

- Det er klart, at hvis det har været en bevidst fejlskrivning, er det strafbart. Dog ikke i den tunge ende som dokumentfalsk, der ville kunne give op til otte års fængsel, siger Sten Schaumburg-Müller til TV 2 og tilføjer:

- Hvis sagen politianmeldes, vil Anklagemyndigheden skulle vurdere, om der er beviser nok til at løfte sagen – om den pågældende med rimelighed kan forventes at blive dømt.

TV 2 har været i kontakt med politiet med henblik på at få opklaret, hvorvidt Rasmus Prehn på nuværende tidspunkt er blevet politianmeldt for sin bilagssag, men det har ikke været muligt at få oplyst grundet politiets tavshedspligt omkring enkeltpersoners private forhold.

Bør aflevere sit ministerkort

Rasmus Prehn er torsdag ikke vendt tilbage på TV 2s forespørgsel om et interview. Men blandt støttepartierne er sagen dog ikke gået ubemærket hen.

Tværtimod undrer Enhedslistens fødevareordfører, Søren Egge Rasmussen, sig i over, hvordan det kan være relevant for en minister at tage ud at spise med journalister på statens regning. Derudover mener han, at det er på tide, at Rasmus Prehn afleverer sit ministerkort tilbage.

- Han kan simpelthen ikke forvalte det, og så synes jeg ikke, man skal have det, siger han til TV 2.

Flere Venstre-politikere har på sociale medier gjort opmærksom på, at netop Rasmus Prehn var heftigt ude med riven, da Lars Løkke Rasmussen - ad flere omgange - havde rod i sine bilag.

Derfor lugter indkaldelsen til samråd ifølge Søren Egge Rasmussen på "pay back time" - og det forstår han egentlig godt:

- Hvis man har pudset glorien tidligere, må man forvente at skulle feje ekstra meget for sin egen dør i lignende sager, siger Søren Egge Rasmussen og tilføjer:

- Vi er ikke der, hvor vi overvejer, om vi har tillid til ham, men der skal selvfølgelig være styr på bilagene.

TV 2 har forsøgt at få et interview med de resterende to støttepartier, Radikale Venstre og SF. De har ingen kommentarer.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.


Foto: Anne Christensen, TV2 Nord

Prisen slår rekord - det bliver endnu dyrere end det var under energikrisen.

Torsdag når elprisen højere op end den var under energikrisen i 2022.

Prisen peaker mellem klokken 17.00 og 18.00, hvor prisen kommer til at ramme 6,98 øre/kWh - og det er uden afgift og moms. Når det lægges oven i bliver prisen omtrent 10 kroner mer kWh.

Så meget koster det

  • En omgang tørring i tumbleren: Cirka 46,53 kroner for en gennemsnitlig tumbler.

  • En times brug af ovnen: Cirka 25,85 kroner for en gennemsnitlig ovn.

  • En vask i en ikke alt for gammel vaskemaskine: Cirka 7,2 kroner.

  • En opvask i opvaskemaskinen: Cirka 9,8 kroner

Priserne i beregningen her er med afgift og moms, og kommer fra selskabet N1. Prisen bliver 10,34 når det er dyrest.

- Lige nu er der næsten ingen vind over Europa, samtidig er det både mørkt og koldt, og vi bruger derfor meget energi. Det er dog også vigtigt at sige, at vi ikke er samme sted som under energikrisen, det er en uheldig kombination af lav produktion af vedvarende energi og høj efterspørgsel i kortere perioder, som rammer os i disse dage, siger Mads Brøgger, der er direktør for Norlys’ energiforretning.

Ifølge Norlys har elprisen i snit været mindre end 50 øre per kWh, men siden august er den pris steget.

Prisen ser dog ud til at falde igen samtidig med, at der meldes om mildere temperaturer i vejret.

- Men får vi pludselig 14 dage i stræk med hård kulde, og der skal trækkes på de europæiske gaslagre, som ovenikøbet er mindre fyldte i år sammenlignet med sidste år, kan det selvfølgelig ændre sig, men som tingene ser ud nu, ser priserne ud til at falde de kommende uger, siger Mads Brøgger.


En ny købmand tror på projektet, og byen glæder sig over nu at have nok penge, til at redde købmanden.

Købmandsbutikken i Ravnkilde er reddet. Det er lykkes en lokal støttegruppe at samle over 800.000 kroner ind - og dermed har de nu sikret, at byens købmandsbutik kan genåbne.

- Det var en kæmpe, kæmpe, kæmpe god nyhed, lyder det begejstret fra Kirsten Baisgaard, der er formand for forsamlingshuset i Ravnkilde.

I slutningen af september måtte den daværende ejer opgive at drive købmandsbutikken.

Lige siden har borgergruppen Købmandsgruppen forsøgt at samle penge nok ind til, at de kunne genåbne købmandsbutikken.

Tror på butikkens overlevelse

Onsdag aften var der samlet 830.000 kroner, og dermed nok til, at butikken kan genopstå.

- Jamen, det er jo helt vildt. Det bliver hårdt, men også virkelig lærerigt og sjovt, er jeg sikker på, siger Lisa Norman, der er den kommende købmand i Ravnkilde.

Købmandsgruppen håber, at borgerne i byen er klar til at støtte butikken, når den åbner.

- Jeg håber og tror jo, at det er gået op for os alle sammen, at det ikke er nogen selvfølge, at vi har en købmand i byen, lyder det fra Kirsten Baisgaard.

Den kommende købmand er heller ikke i tvivl om, at butikken nok skal klare sig.

- Vi har lavet nogle analyser og fået Dagrofas hjælp til at lave nogle analyser omkring, om den her kan køre rundt i byen. Og det kan den. Så det er jeg slet ikke bekymret for, siger Lisa Norman.

”Købmandsgruppen” håber, at købmandsbutikken bliver klar til at genåbne til maj.