Plejehjemmet Sirius i Aalborg ligner på mange måder ethvert andet plejehjem, men det er alligevel noget helt særligt, for otte af beboerne er døve.

Plejehjemmet har som det eneste i Nordjylland pladser, hvor døve har fortrinsret. Kun fire plejehjem i hele Danmark samler på samme måde døve borgere.

Lige nu bor der otte døve på Sirius, en af dem er Vera. Hun har som alle andre plejehjemsbeboere sin egen lejlighed, men det særlige ved hendes lejlighed er, at der i stedet for en almindelig ringeklokke er sat en pære op, som lyser, når de ansatte kommer forbi.

I sin lomme har hun en vibrator, der også gør opmærksom på, at nogen vil besøge hende. Hun byder gerne indenfor, og så deltager hun gerne i arrangementer med andre døve, for plejehjemmet ligger i samme område som en døvecafé og Aalborgs døveskole.

At man skaber mulighed for, at de døve ældre kan samles et sted, møder stor ros hos Danske Døves Landsforbund (DDL).

Sidste år viste en undersøgelse blandt 300 døve over 60 år lavet af DDL nemlig, at størstedelen af dem prioriterer et godt døvemiljø over nærhed til familie, venner og lokalområde.

- Når man taler samme sprog, så føler man, at man hører til i et fællesskab. Man har en særlig kultur, der forbinder en. Muligheden for at kunne tale sit eget sprog skaber jo tryghed, og det er det, der bliver det primære for rigtig mange døve, siger forperson for DDL, Lars Ahlburg, der selv er døv.

På Sirius bor døve fra både Aalborg, Hjørring og Københavns Kommune.

Udfordret på kommunikationen

Initiativet på Aalborg-plejehjemmet er derfor stærkt værdsat hos DDL, som også roser plejehjemmet for at være i dialog om, hvordan man laver et godt plejehjem for døve.

Men netop det med at lave et godt plejehjem for døve volder også udfordringer – for selvom otte af beboerne har dansk tegnsprog som det primære sprog, er det kun én af medarbejderne, der er flydende på tegnsprog, og naturligvis kan én medarbejder ikke dække alle døgnets timer.

- Det, at man laver et tilbud til døve, er fantastisk. Det er vi glade for. Men målet er jo selvfølgelig også, at de skal trives der. Så tanken og intentionen er god, men derfra synes jeg også, det er vigtigt, at ledelsen på plejehjemmet og Aalborg Kommune, som driver plejehjemmet, forstår, at når man har døve beboere, så er det ikke nok, at personalet kan få tegn, siger Lars Ahlburg.

Det er ikke ond vilje fra plejehjemmet, at personalet ikke har højere tegnsprogsniveau, mener Lars Ahlburg, det handler derimod om, at det er svært at skaffe personale, som også taler tegnsprog.

Plejehjemsleder på Sirius, Charlotte Andersen, fortæller, at de som plejehjem er heldige, fordi de generelt har let ved at få uddannet og dygtigt personale, men det er ikke folk, der taler tegnsprog, for dem er der ikke så mange af.

De har dog været heldige at ansætte en tidligere tegnsprogstolk uden SOSU-uddannelse, som nu er sendt på uddannelse, så hun kan arbejde på lige fod med kollegaerne.

Det resterende personale bliver tilbudt tegnsprogskursus, når de bliver ansat.

- Vi har omkring 20-22 medarbejdere, der har været på tegnsprogskursus. Vi tilbyder de første tre moduler, og et modul er 30 timer. Så kan man begå sig. Og så har vi et whiteboard og en app, vi kan bruge til at kommunikere, siger Charlotte Andersen.

Plejehjemslederen fortæller også, at det er en fordel, hvis personalet har en lille skuespiller gemt i maven, for døve er gode til at mund- og kropsaflæse, så med lidt fagter og tydeligt kropssprog kan man komme langt.

I Veras lejlighed går samtalen med en medarbejder i en kombination af enkeltstående ord på tegnsprog, fagter, smil og en portion skuespil. Vera viser stolt et billede af sin søn på skrivebordet.

De taler også om personalets tegnsprog, og sammen må de grine lidt af nogle af de sproglige fejl, medarbejderen førhen har lavet. Selvom Vera altid har været døv, kan hun gøre sig forståelig med tale.

Med hjælp fra medarbejderen lykkes det at spørge Vera, hvad hun tænker om tegnsprogsniveauet hos personalet.

- Det er udmærket, men det kunne være bedre, siger hun med et smil.

Hvor meget tegnsprog skal der til?

Elisabeth Engberg-Pedersen har i årevis forsket i anvendelsen af tegnsprog, hun er sprogforsker og professor emeritus i anvendt lingvistik ved Københavns Universitet, og hun har været med til at beskrive grammatikken bag moderne dansk tegnsprog og ved om nogen, hvad det kræver at tale sproget.

- Det tager lige så lang tid at lære som et hvilket som helst andet sprog. Nogle uger er slet ikke nok til at kunne sætte sig ned og samtale med flere døve. På tegnsprogstolkeuddannelsen bruger de nærmest hele første år på at lære sproget, og selv efter 3,5 år er de langt fra flydende, siger Elisabeth Engberg-Pedersen.

Hun mener dog ikke, at man kan stille det sådan op, at medarbejderne skal kunne flydende tegnsprog.

- Hvis du kan sige hej og forstå, hvad de svarer, er du en del af vejen. Der er flere varianter imellem det og flydende tegnsprog, du kan klare dig med. Det vil være lidt anstrengende, men det vil gå.

Alligevel har det dog en betydning for døve, at personalet ikke er tegnsprogstalende.

- Døve vil have større glæde af at være sammen med andre døve. Det er klart et problem, hvis døve ikke kan kommunikere med personalet. Hvis man arbejder med nogle mennesker, skal man helst kunne kommunikere med dem, siger Elisabeth Engberg-Pedersen og uddyber:

- Man taler meget om varme hænder, men det betyder jo i virkeligheden nogen, der kan snakke med en, og det vil døve da også gerne have.

Mulighed for at ansætte døve

Skal man finde en medarbejder, der både er SOSU-uddannet og kan flydende tegnsprog, ville det oplagte nok være at ansætte en døv.

For der er døve, som tager en SOSU-uddannelse, idet det er muligt at få tolk til uddannelse og det efterfølgende arbejde op mod 20 timer om ugen.

Det er da også en løsning, de har forsøgt sig med på plejehjemmet, men noget, de ikke ser som en mulighed længere.

- Vi har prøvet at ansætte døve, men vi er simpelthen udfordret af, at de så skal have en til at gå med sig. For eksempel vores brandalarmsystem er ikke bygget op til det, og når vores beboere bruger deres nødkald, er det heller ikke lavet til en døv medarbejder med for eksempel vibrator, det kan vores systemer simpelthen ikke, siger plejehjemsleder Charlotte Andersen.

Som ansat døv kan man derfor ikke gå alene, og da den døves arbejdstolk ikke er med fuldtid, er det ifølge Charlotte Andersen af sikkerhedsmæssige årsager ikke muligt at ansætte døve.

Den forklaring bliver dog afvist af den ansvarlige rådmand, Kristoffer Storm (DD). Han forklarer, at kommunens handicappolitik er sådan, at den mest kvalificerede skal have jobbet uanset handicap.

- Så er det vores opgave hos kommunen at imødegå det og sørge for de hjælpeforanstaltninger, der skal til, for at den enkelte kan løse de arbejdsopgaver, der er, siger Kristoffer Storm, der er rådmand for Senior og Omsorg i Aalborg Kommune

Hvis en døv, der er uddannet indenfor området, har fået at vide, at vedkommende ikke kan blive ansat på grund af kaldeanlægget, så er det ifølge rådmanden en misforståelse.

Han kender ikke til situationen på plejehjemmet, men understreger, at det væsentlige i en ansættelsesproces er, at lederen finder ansøgerne kvalificeret til arbejdet.

- Det giver mening

Kristoffer Storm er klar over, at det er svært at ansætte personale med et højt tegnsprogsniveau, for de hænger ikke på træerne.

- Det ville være ønskværdigt, hvis plejehjemmet kunne ansætte flere, der kan flydende tegnsprog, men det er jo svært. Jeg er sikker på, at hvis der var uddannede, som kunne tegnsprog, så ville de også søge mod Sirius, siger Kristoffer Storm.

Rådmanden er dog glad for den ros DDL sender mod plejehjemmet.

- Det er jeg rigtig glad for. Jeg synes også, det er forståeligt. For det giver god mening, at man samler folk med et bestemt handicap på ét plejehjem, så de kan få et fællesskab, og man kan klæde personalet bedst muligt på til at tage sig af dem.

På Sirius sidder de døve sammen, når de spiser. Derudover bliver der holdt døvegudstjenester, og i nabohuset er der døvecafé. De døve har også mulighed for at deltage i aktiviteter med de hørende beboere - for eksempel den yderst populære aktivitet banko.

Interview med Lars Ahlburg er lavet med hjælp fra en tegnsprogstolk.