Her vil kommunen huse udsatte borgere - naboer frygter for sikkerheden
Louise Kunø er en af dem, der kommer til at bo i nærheden af de udsatte borgere. En fremtid, der bekymrer hende.
Aalborg Kommune vil placere ti særligt udsatte borgere i et villakvarter i Nørresundby. Det har fået nabolagets husejere op på barrikaderne.
De strømmer til fra begge sider af vejen. Naboerne. Alle er de kommet for at blive klogere på Aalborg Kommunes planer for deres nabolag.
Indtil for nyligt anede de fleste af dem ikke, at forandring var på vej. Det ved de nu, og det huer dem ikke.
- Det var ikke det her, vi købte ind på, da vi valgte, at vi skulle bo netop her, siger Louise Kunø.
Så sent som i lørdags blev hun klar over, at Aalborg Kommune har planer om at opføre boliger til ti særligt udsatte borgere i nærheden af hendes hjem i Nørresundby.
Siden da har hu haft travlt med at orientere sig i sagen og informere de øvrige beboere, som heller ikke havde hørt om projektet.
Torsdag morgen står de sammen og klar foran Mentiqa Skolen i Nørresundby, hvor Nuuradiin S. Hussein, der er rådmand for Job og Velfærd i Aalborg Kommune er til møde med skolelederen.
Efterfølgende har han indvilliget i at mødes med de bekymrede naboer.
Udadreagerende stofmisbrugere
Det er en såkaldt hytteby, Aalborg Kommune vil opføre i udkanten af Nørresundby. Boligerne skal huse særligt udsatte borgere, der ikke kan fungere i almene boligbyggerier eller i allerede eksisterende botilbud.
Placeringen i udkanten af Nørresundby er ret ideel, lyder det fra Nuuradiin S. Hussein.
- Det er mennesker, der har brug for at kunne trække sig, når de har brug for det. Området her er ikke så tæt bebygget og her er en dejlig natur, som den her type borgere kan få glæde af, siger rådmanden.
Netop naturen og roen er også noget af det, som de fremmødte husejere fremhæver som kvaliteter ved deres område. Kvaliteter, de frygter, ryger i vasken, hvis området skal huse stofmisbrugere og alkoholikere.
- Vores børn kan løbe over og spille bold uden, at vi nødvendigvis behøver at være der hele tiden. Det her er et meget trygt sted, hvor vi ikke bekymrer os for meget. Heller ikke når det er blevet mørkt udenfor, siger Louise Kunø, som frygter, at det vil ændre sig markant, hvis de særligt udsatte borgere flytter ind i nabolaget.
En meget dårlig cocktail
Fra sit kontor på Mentiqa Skolen kan skoleleder, Christina Brostrøm kigge over på grunden, hvor Aalborg Kommune vil huse de udsatte borgere.
Boligerne kommer til at ligge klos op ad busstoppestedet som 80 procent af skolens elever benytter hver dag, og det i sig selv er meget bekymrende, mener skolelederen.
- De børn, der går på skolen her, skal ikke risikere at støde på en døddrukken person i skolegården, eller når de venter på bussen. Det er de alt for sårbare til at håndtere, siger Christina Brostrøm.
Skolelederen mener, at folk ofte har et forfejlet syn på, hvad det er for nogle børn, der går på skolen.
- Mange er af den opfattelse, at det er nogle rigtig kloge børn, der går her. Det er det også, men det er også rigtig ofte børn, der ikke trives i en almindelig folkeskole, og som derfor har noget med sig i rygsækken. Mange af vores børn er særligt sårbare, og det er en dårlig cocktail at placere dem side om side med særligt udsatte, siger hun og fortsætter:
Var det psykisk- eller fysisk handicappede, så ville vi jo aldrig gøre nogen indvendinger, men hvis vi taler om meget udadreagerende, socialt udsatte borgere med misbrugsproblemer, så synes jeg, at det er problematisk, at de skal ligge så tæt på en skole.
Føler sig forbigået
I forbindelse med projektet er der igangsat en nabohøring, hvor fire husstande på Åvej har fået mulighed for at gøre indsigelser. Den mulighed hat de allesammen gjort brug af.
Både skolelederen og en stor del af de fremmødte føler sig forbigået i sagen, fordi de ikke har fået den samme mulighed.
- Vi er en masse her, som slet ikke har været informeret, så vi har ikke haft muligheden for at gøre indsigelse. Og fremmødet i dag viser jo, at der er mange, der har en holdning, som de gerne vil tilkendegive, siger Louise Kunø.
- Det har ikke været en ordentlig, demokratisk proces. Man har ikke oplyst og hørt borgerne ordentligt, siger skolelederen som også er meget overrasket over, at man ikke har fundet det relevant at spørge ind til skolens syn på projektet.
I forbindelse med mødet får mange af de fremmødte luftet deres bekymringer og stillet spørgsmål til rådmanden.
Nuuradiin S. Hussein lytter til budskaberne, og meddeler at han er beredt på at undersøge, om der er noget ved processen, som ikke er gået efter bogen. Han har åbnet op for, at alle dem der vil, kan indsende et høringssvar.
- Jeg vil se frem til at læse, hvad de har på hjerte, og så vil jeg tage det til efterretning, siger rådmanden.
Trygheden skal opretholdes
Han er lydhør og ivrig efter at indgå i dialog, men rådmanden vil ikke stikke de fremmødte blår i øjnene.
- Jeg håber meget, at vi kan nå til enighed, og at vi kan fortsætte med planerne for området her. Aalborg Kommune har desperat brug for et godt sted til de her mennesker, og jeg håber ikke, at planerne bliver forsinket, siger Nuuradiin S. Hussein.
Han håber, at borgerne kan finde tryghed i de svar, de har fået i forbindelse med dagens møde.
Høringsfristen slutter 25. august, og naboerne er ikke i tvivl om, hvad de håber på.
- Jeg håber, at de lytter, og hvis det ikke er noget, vi kan ændre på, så er jeg i hvert fald villig til at tage dialogen omkring, hvad de vil gøre for at opretholde trygheden i området for os, der bor her siger Louise Kunø.
Hvis projektet løber efter planen, kan de udsatte borgere flytte ind allerede i sommeren 2024.
Se hele indslaget her:
