Bemærk: Artiklen er mere end 30 dage gammel

Analyse: Ulovlige aftaler kan koste kommunen hundredvis af millioner

Foto: Mick Knive Anderson

Søren Wormslev er politisk analytiker på TV2 Nord.

Udbygningsaftaler har været velkendte i Aalborg Kommune, siden muligheden for den slags blev åbnet i 2007. Både under den forrige Venstre-rådmand og den nu afgående socialdemokratiske rådmand.

Der er mange spørgsmål, der melder sig i kølvandet på advokat-undersøgelsen af udbygningsaftaler i Aalborg Kommune - en undersøgelse, der konkluderer, at det i en række tilfælde har været så som så med frivilligheden, når bygherrer og kommunen indgik en sådan aftale.

I i hvert fald 15 sager er det ifølge rapporten tydeligt, at det er kommunen og ikke bygherren, der har foreslået at indgå en udbygningsaftale. Og det er klart i strid med loven. Det er alene dette aspekt - hvem der tog initiativet til en udbygningsaftale - advokatfirmaet i første omgang blev bedt om at granske. 

Andre spørgsmål, der ikke var med i kommisoriet, trænger sig imidlertid på:

Er der tale om magtfordrejning? Hvem har i givet fald givet ordre til, at kommunen skulle handle sådan? Og hvilket ansvar har politikerne i byrådet?

Ikke ulovlige 

Der er grund til at slå fast, at udbygningsaftaler som sådan ikke er ulovlige. De havde eksisteret ureguleret tidligere, men kom ind i planloven som en mulighed i 2007. Siden er rammerne for at bruge dem udvidet yderligere. Aftalen kan bruges til - når der laves lokalplan for et område - at aftale, at en bygherre betaler for infrastruktur (et fortov, et lyskryds, en vej).

Bygherrens interesse i at skyde penge i den slags er typisk, at hans byggeri får en højere værdi, hvis eksempelvis vejforholdene er i orden.

Det er også i overensstemmelse med loven, hvis en udbygningsaftale er med til at fremrykke lokalplanlægningen for et område eller udvide de byggemuligheder, der i forvejen var lagt op til, fremgår det af planloven.

Det slås imidlertid i loven fast som noget af det første, at en udbygningsaftale skal indgås "på opfordring fra en grundejer".

Bragte det selv op

Man skal til gengæld ikke spørge mange steder - i eller uden for Aalborg - for at finde eksempler på, at det har været kommunen, der har "inspireret" til at benytte dette redskab.

Som den nu hjemsendte direktør for by- og landskabsforvaltningen i Aalborg har sagt i et interview på TV2 Nord med henvisning til Spritten-projektet, så har kommunen i denne sag "bragt udbygningsaftaler på banen som et værktøj".

Det er helt, helt afgørende, at kommunen ikke gør en udbygningsaftale til en FORUDSÆTNING for, at der gives ja til et byggeprojekt. Sker dét, er der tale om magtfordrejning.

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

I en statslig vejledning fra 2014 hedder det imidlertid, at "det er afgørende, at udbygningsaftaler sker på opfordring fra en grundejer. Kommunalbestyrelsen kan således alene indgå i et samarbejde, hvis grundejeren henvender sig frivilligt til kommunen, fordi grundejeren selv ønsker at indgå en udbygningsaftale om infrastruktur".

Må ikke være forudsætning for projekt

Det kan være uhyre svært at se, hvem der først siger det magiske ord "udbygningsaftale" i en dialog mellem en kommune og ejendomsudviklere. Ifølge advokatundersøgelsen er det i tilfældet Aalborg ekstra vanskeligt at efterspore, fordi der ikke konsekvent er lavet referater af møder med potentielle bygherrer.

Én ting er, hvem der tager initiativet. Noget andet er, hvad der herefter sker.

For når emnet "udbygningsaftale" er bragt på bane, er det helt, helt afgørende, at kommunen ikke gør en udbygningsaftale til en FORUDSÆTNING for, at der gives ja til et byggeprojekt.

Sker dét, er der tale om magtfordrejning.

Det har - med politisk accept - været en del af den normale procedure i Aalborg Kommune at indgå udbygningsaftaler, så længe muligheden har eksisteret. Det var det, da rådmanden hed Mariann Nørgaard (V), og det har det været under Hans Henrik Henriksen (S). De to har begge haft posten i otte år - i 15 af de 16 år i øvrigt med den nu hjemsendte Peder Baltzer som stadsarkitekt.

Bag facaden

Eksemplerne på aalborgensiske projekter, hvori der indgår udbygningsaftaler, er talrige: Da Ikea åbnede det nuværende varehus i 2010, bidrog virksomheden til etableringen af vejanlæg. Da Østerå skulle genåbnes, betalte A. Enggaard halvdelen af regningen. Aftalerne som sådan er ikke politisk behandlet - det er alene den lokalplan, sagsbehandlingen munder ud i. Ifølge loven skal udbygningsaftaler dog være offentligt tilgængelige. Så politikere (og andre) bør have kunnet se dem.

Dét, offentligheden ikke har kunnet se - og det er kernen i den aktuelle sag - er, hvilke forhandlinger der er gået forud. Har en bygherre, sådan som det er blevet hævdet, fået antydet, at han risikerede at få nej til et projekt, hvis han ikke indgik en udbygningsaftale?

Det er påfaldende, at det er en uortodoks, relativt urutineret ejendomsudvikler, Martin Nielsen, som råber op.

Søren Wormslev, politisk analytiker, TV2 Nord

En kommunal embedsmand, der ad denne vej har kunnet spare kommunekassen for nogle millioner, har måske følt, at han gjorde kommunen og dens borgere en tjeneste. Men har der gennem årene udviklet sig en måske ulovlig kultur, hvor skruen blev drejet for hårdt?

En kultur, som nogle ejendomsudviklere enten har tilpasset sig eller måske i nogle tilfælde ligefrem har set en fordel i - eksempelvis ved, at de ad denne vej kunne "købe" sig til en ekstra etage eller to?

Tog det ikke alvorligt

Det er påfaldende, at det er en uortodoks, relativt urutineret ejendomsudvikler, Martin Nielsen, som råber op, da han præsenteres for, hvad han oplever som et ulovligt krav om en udbygningsaftale. I by- og landskabsudvalget blev hans kritik i første omgang af embedsmændene udlagt som udtryk for, at han jo var ny i branchen og derfor uerfaren.

Næsten - og uden sammenligning i øvrigt - som da et nyvalgt medlem af Europa-Parlamentet, der sagde fra over for en tilsyneladende indarbejdet praksis, blev kaldt "en lidt forvirret pige fra Rebild"...

Foreløbig er to top-embedsmænd i Aalborg sendt hjem. Der forestår i kommunalt regi et større arbejde med at rede trådene ud. Inden det sker, vil den nuværende rådmand, Hans Henrik Henriksen, der i sensommeren overraskende bebudede sin afgang - og i dag desuden sygemeldte sig for resten af perioden - forlængst være fratrådt.

Over for Nordjyske Medier siger han, at politikerne i by- og landskabsudvalget har været "med til at fremme en kultur, når man bastant sidder og insisterer på, at det kræver vi af udviklerne". At det har været tilfældet, afvises dog meget klart af menige medlemmer af udvalget.

Store juridiske spørgsmål

Byrådet har nu bestilt en opfølgende redegørelse fra advokatfirmaet Horten, der er blevet bedt om at undersøge samtlige 57 udbygningsaftaler fra de seneste 10 år og ikke kun de 27, man i første omgang aftalte at udvælge. Dét kan udløse nye afsløringer. At man kun går ti år tilbage, skyldes, at længere tilbage er det udelukket, at der kan gøres krav på erstatning.

For dét er det næste, advokatfirmaet skal vurdere. Hvor står kommunen juridisk i forhold til eventuelle erstatningskrav? Der er ingen retspraksis at læne sig op ad.

Her er der ifølge advokatfirmaet to muligheder. Hvis udbygningsaftalerne betragtes som et privatretligt forhold, vil bygherrerne - for at kunne kræve erstatning - skulle bevise, at de har lidt et tab på udbygningsaftalen. Det er formentlig svært for de fleste at dokumentere. Dé boliger, der er bygget, er næppe blevet mindre værd, fordi bygherren har betalt for en vej hen til dem - måske snarere tværtimod.

Hvis derimod sagerne betragtes som myndigheds-afgørelser, gælder helt andre regler. Så vil man kunne gøre gældende, at Aalborg Kommune ulovligt har opkrævet en skat af bygherrerne. I så fald er der formentlig ingen vej tilbage: Kommunen må til lommerne og tilbagebetale måske hundredvis af millioner kroner.

Da Venstre efter valget 16. november skulle vælge, hvilken rådmandspost partiet ville have efter 1. januar, kunne partiet have valgt alt andet end by- og landskabs-forvaltningen. Det gjorde Venstre ikke. Nu ved Venstres førstemand i byrådet i Aalborg, Jan Nymark Thaysen, hvad der kommer til at fylde de første mange, mange måneder af hans tid som by- og landskabs-rådmand.


Juletrafikken: Disse dage og tidspunkter skal du undgå

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

DSB forventer, at de i juledagene får rekordmange rejsende med deres tog.

Når presset over julegaveindkøb er faldet, så kommer julens næste stressmoment, hvis du er en af de mange danskere, der skal rejse for at komme hjem til jul.

For med det omfattende vejarbejde, der strækker sig i begge retninger mellem Vejle og Randers, er det måske nok i år en ekstra god idé at orientere sig i trafikprognoser - i hvert fald, hvis man vil undgå at sidde i kø.

Trafikken er i år hjulpet af, at juleaften falder på en tirsdag. Det gør nemlig, at Vejdirektoratet forventer, at den udrejsetrafik, der normalt samler sig lillejuleaften, i stedet vil sprede sig over flere dage fra fredag den 20. december til tirsdag den 24. december.

Foto: Vejdirektoratet

Så Vejdirektoratet forventer generelt ikke de store forsinkelser på vejene med undtagelse af lillejuleaften, hvor der især mellem klokken 11 og klokken 14 er tryk på vejene.

Rekordmange med tog

Hos DSB er der op til jul flest rejsende fra øst til vest, mens det omvendte gør sig gældende efter jul. Sidste år solgte DSB 200.000 pladsbilletter til juledagene, og i år forventer DSB at overgå det tal med 275.000 rejsende.

Lige nu er forventningen, at den 23. december bliver den travleste dag med 40.000 rejser skarpt efterfulgt af den 21. og 22. december.

- Vi kan se, at endnu flere forventer at rejse med DSB i juledagene i år, og mange planlægger tidligere end andre år. Selvom juletrafikken i år spreder sig ud over flere dage, så anbefaler vi, at man ikke venter for længe med at planlægge og købe sin rejser, siger Tony Bispeskov, der er informationschef hos DSB.

Gode råd til turen

  • Kør uden for de mest trafikerede tidsrum, og sæt god tid af til din rejse.

  • Hold dig opdateret om den aktuelle trafiksituation på trafikinfo.dk.

  • Hold ekstra godt øje med vejrudsigten.

  • Kør efter forholdene, pas på farten, og hold god afstand til de forankørende.

  • Hav tæpper, noget at drikke og evt. en skovl med i bilen.

  • Lyt til P4 Trafik under din tur.

    Kilde: Vejdirektoratet

Hvor den 23. december er den helt store udrejsedag, bliver den 26. december den helt store hjemrejsedag.

Her forventer Vejdirektoratet, at der vil være meget trafik, der bevæger sig mellem Jylland og hovedstadsområdet i begge retninger.

Og hvis man vil undgå at sidde i en kø, så er det mellem klokken 11 og 15, at man skal undgå at rejse.

Der er dog en ubekendt faktor, når det kommer til juletrafikken, nemlig vejret. For hvis der er sne, frost og kraftig blæst, vil det have en stor indvirkning på trafikken. Hold derfor øje med vejrudsigten, ligesom det er en god idé at orientere sig på trafikinfo, inden man drager afsted.

Disse strækninger på E45 har vejarbejde og nedsatte hastigheder. Foto: Vejdirektoratet

Karner lider af demens - her stråler han som en sol

Dans og lyden af musik kan vække minder og fungere som et åndehul for både demente og deres pårørende.

Demens er en sygdom, der rammer flere og flere danskere, og det anslås, at knap 100.000 danskere lider af sygdommen. En sygdom uden udsigt til behandling. Derfor handler det om at finde måder at lindre sygdommen eller skabe momenter, hvor sygdommen kan stå i baggrunden.

- Når de kommer her, er de ret neutrale, men når de går herfra, går de med et smil på læben, siger Anita Falk Nielsen, indehaver og danselærer på Motionitten i Aars.

Ægteparret Karner Nielsen og Inge Skov i en vals. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

En af de måder hvor man kan skabe en god stund for både den demensramte og deres pårørende er nemlig igennem dans. Helt specifikt erindringsdans, der kan vække nogle af de minder, der ellers kan være svære at få frem.

- Han er glad for at komme her. Han elsker jo at danse. Det har han næsten gjort alle hans dage. Hver gang der er et stykke, han kan huske, så skal han op at danse, og så er han glad og tilpas, siger Inge Skov, pårørende til og gift med Karner Nielsen.

Lysstrejf i en mørk tid

Og det er det, musikken og dansen kan. Forskningen viser nemlig, at dans kan stimulere den del af hjernen, hvor vores korttidshukommelse sidder. Derfor afholdes der på Motionitten i Aars erindringsdans to gange om måneden for både demente og deres pårørende. Dansen bliver på den måde et afbræk fra en hverdag, hvor sygdommen kan virke altoverskyggende og dermed svær at håndtere - både som demensramt og som pårørende.

- Dansen giver mig noget livskvalitet, siger Lena Madsen, demensramt.

Og den følelse kan Inge Skov, pårørende og kone til Karner Nielsen, nikke genkendende til.

- Det er godt for mig at være afsted, og det er også godt for ham. Han stråler jo som en sol, når han er her. Derhjemme er han lidt mere indelukket, siger hun.

TV2 Nord besøgte Motionitten til erindringsdans:

Minder for en stund

I takt med at hukommelsen svigter, og man ikke længere kan lave de ting sammen, som man plejede at kunne, er det godt at have nogle friske minder at vænne tilbage til.

- Hun er glad, når hun går derfra. Og hun nyder det, når hun er her, og hun kan snakke vidt og bredt om, hvad vi har gjort. Hun kan næsten huske alle dem, hun har danset med, siger Flemming Madsen, pårørende og mand til Lena.

Som pårørende kan det til tider være svært og føles ensomt at være i, og derfor mener Anita Falk Nielsen, at der til erindringsdans, bliver skabt et rum, hvor der er plads til de tanker.

- Der er et socialt fællesskab, hvor de kan få lov at sidde og snakke med andre pårørende, og de kan opleve andre med demenssygdom. Så de bliver en del af et fællesskab, hvor de ikke står alene, fordi de hører, at der er andre, der har oplevet det samme, siger hun.

Afslutningsdansen foregår altid hånd i hånd. Foto: Jeanett Cecilie Jørgensen / TV2 Nord

Erindringsdansen i Motionitten har kørt fem gange som en forsøgsordning med støtte fra Vesthimmerlands Kommune.


Grå morgen med risiko for tågebanker - kør efter forholdene

Tendensen med gråt vejr fortsætter.

Det er - igen fristes man til at sige - en grå og kedelig morgen, som nordjyderne står op til. Temperaturerne ligger lige over frysepunktet, og det betyder, at man ikke kan udelukke, at der ligger rim på en bilrude, eller et sted der ikke er blevet saltet - kør derfor efter forholdene.

Det er heller ikke den eneste grund til, at der er brug for at være forsigtig i trafikken. Der er nemlig også risiko for tågebanker og tæt tåge i perioder.

Det har været endnu en grå uge i december, og det tegner til, at tendensen med, at der ikke er mange soltimer over Danmark fortsætter.

Frem til 8. december havde Danmark kun fået 3,7 timers solskin - til sammenligning får vi i gennemsnit 43 timers sol i december.

Men hvis solen titter frem i dag, er chancerne faktisk blandt andre steder størst i Nordjylland.

Spørg Solvej Vindblæs om vejret

Vejret tre timer frem
Vejret senere

Afgift truer havn: Henrik overvejer at omgå reglerne i Sverige

Foto: Regnar Bekker / TV2 Nord

Fiskeskipper overvejer at tanke og handle med svenskerne, når ny CO2-afgift på fiskeriet indfases til nytår.

Fra nytår bliver det dyrere for fiskerne at tage på arbejde. En ny CO2-afgift betyder nemlig, at diesel til kutterne kommer til at stige med 2,25 kroner.

Og det kan få fatale konsekvenser for fiskerne i Strandby. Fiskeriforeningen anslår nemlig, at 45 procent af de mellemstore fartøjer vil være u-lønsomme på grund af afgiften. Og det er netop den type fartøjer, man finder i Strandby.

- Det er ret bekymrende, siger Claus Hjørne Pedersen, der er formand for fiskeriforeningen i Strandby og tilføjer:

- På et eller andet tidspunkt, kan man ikke overleve som havn, hvis halvdelen af fartøjerne forsvinder.

Vil tanke billigere i Sverige

En af fiskerne i byen har en alternativ løsning på det problem, som afgiften giver. Han har ingen planer om at give op endnu.

- Vi fisker en del i nærheden af Sverige, og det kunne være, at det blev sådan, at vi fylder diesel på i Sverige. Og at vi kunne sætte fiskene på auktion derovre - og måske får vi så også lavet noget håndværksmæssigt deroppe, lyder det fra Henrik Larsen, fiskeskipper på kutteren Stjerne i Strandby.

Han er helt med på, at fiskeriet skal omstille sig for at sikre den grønne omstilling, men han er ikke enig i den måde, det foregår på.

- Det er da et psykisk pres, at vi ikke aner, hvor vi står henne. Det er en underlig situation at stå i.

Hvad håber du, der når at ske, inden afgiften indfases?

- Jeg håber, de giver os noget mere tid til at få handelsaftaler på plads og mulighed for at nå at tale med banken og sådan. For det er jo en pludselig, stor ekstraudgift, der kommer, siger Henrik Larsen.

Der findes ikke grønne løsninger endnu

Claus Hjørne Pedersen er ikke sur på sin kollega over, at han overvejer at tanke og handle med svenskerne. For han forstår, at man må gøre, hvad der er nødvendigt, for at forretningen kører rundt. Han har da også selv overvejet muligheden for hans kutter.

Men det er ikke kun afgiften i sig selv, der er et problem, påpeger han.

- Worst case er, at vores flåde halveres, og det kan samfundet ikke overleve. Vi bliver nødt til at få udskudt afgiften og vi skal have et alternativ til diesel først. For som det er nu, har erhvervet ikke økonomien til at omstille sig, når der engang kommer grønne alternativer.

Men kan man ikke bare sætte prisen på fisk op, når jeres omkostninger stiger?

- Nej. Det er udbud og efterspørgsel, der bestemmer prisen på fisk. Så selvom vi skal have flere penge per kilo fisk for at få det til at løbe rundt, er det ikke noget, vi bare lige kan få, forklarer Claus Hjørne Pedersen.

Meningen med afgiften er at få fiskerne over på mere grønne brændstoffer. Problemet er bare, at som det er nu, findes der ikke alternativer til dieselkuttere.

Nogle havne frygter desuden, at afgiften vil få udenlandske fiskere til at undgå at tanke i danske havne.


Har skreget på læger i årevis - nu er hjælp på vej til kriseramte kommuner

Sundhedsminister Sophie Løhde fortæller her om hovedindholdet af den nye aftale.

Der er flere læger på vej til Nordjylland, men det er ikke alle nordjyder, der får gavn af den nye aftale.

År efter år har nordjyske kommuner råbt vagt i gevær over en alvorlig mangel på praktiserende læger.

Men nu lysner det i sundhedstusmørket. Der er nemlig flere hvide kitler på vej til de kommuner, hvor det står værst til.

En ny aftale mellem regeringen og Danske Regioner skal allerede fra årsskiftet sikre flere læger til de områder i landet, hvor manglen er størst, og hvor der samtidig er flest syge borgere.

I Region Nordjylland betyder det, at seks kommuner nu kan se frem til et løft i lægedækningen.

Disse kommuner får flere læger

Kommunerne er:

  • Brønderslev

  • Frederikshavn

  • Hjørring

  • Læsø

  • Morsø

  • Thisted

  • Vordingborg

  • Lolland

  • Guldborgsund

  • Kalundborg

  • Odsherred

  • Lejre

  • Holbæk

  • Næstved

  • Ringsted

  • Sorø

  • Slagelse

Suveræn dårligst dækning

Konkret betyder aftalen, at der det første halve år i 2025 kun kan etableres nye lægepraksis i de områder, hvor lægedækningen er dårligst, fortæller sundhedsminister Sophie Løhde (V):

- Og det er især i Region Sjælland og i Region Nordjylland, at vi har den suverænt dårligste lægedækning. Derfor ønsker vi med den her aftale simpelthen at give i de to områder en særstatus.

Indsatsen skal være opsøgende og håndholdt, så regionen kommer i konkret dialog med alle relevante speciallæger i almen medicin. Regionerne skal have et særligt fokus på, at nye speciallæger i almen medicin sikres de bedst mulige vilkår for at indgå i de almenmedicinske tilbud i områderne med lægedækningsudfordringer'.

Udkast fra aftalen

Ministeren vil dog ikke sætte tal på, hvor mange læger, der efter nytår har kurs mod Nordjylland.

- Den nye aftale betyder, at vi giver Region Nordjylland en særstatus ved, at vi allerede her fra 1. januar, som et første skridt i sundhedsreformen, kan sikre, at vi har en særstatus ved, at de kommende praktiserende læger simpelthen bliver målrettet til områder i Region Nordjylland, hvor der i dag er den dårligste lægedækning, lyder det i stedet.

Et element i aftalen lyder desuden, at de store universitetshospitaler ikke må ansætte speciallæger i almen medicin i to år fra årsskiftet og frem.

Her forklarer ministeren, hvad aftalen konkret betyder for Region Nordjylland.

Glæde over aftale

Aftalen betyder også, at Aalborg Universitet kan uddanne 75 flere læger, som man dermed håber på bliver inden for regionsgrænsen, når de skal i beskæftigelse.

Selvom det ikke er alle nordjyske kommuner, der bliver tilgodeset i aftalen, vækker den alligevel stor begejstring hos regionsrådsformand i Region Nordjylland, Mads Duedahl (V).

- Det er en rigtig god aftale for Nordjylland, men også for balancen af læger generelt i Danmark. Der har længe været behov for at sikre en struktur, så læger ikke bosætter sig i de store byer, men også der hvor der bor færrest. Det sikrer den her aftale netop, siger han.

Men aftalen gælder jo ikke alle de nordjyske kommuner, der har problemer med lægehjælp. Er det godt nok?

- Det er rigtigt, at der eksempelvis er lægemangel i Jammerbugt Kommune, men med aftalen kan vi også prioritere flere ressourcer til andre kommuner, hvis vi finder det nødvendigt, lyder svaret fra Duedahl.

Læger glæder sig over den nye aftale

Også hos de praktiserende lægers talerør i Nordjylland, PLO, er der jubel over udsigten til et snarligt opgør med lægemanglen i det nordjyske.

PLO-formand Jørgen Skadborg udtaler:

- Vi har fuld forståelse for, at der er indgået en sådan aftale, og vi er enige i, at der er behov for, at der kommer flere praktiserende læger ud de steder, hvor behovet er størst. Det er noget, PLO længe har efterspurgt. En national styring af ydernumre er nødvendig for at sikre, at de værst stillede områder ikke bliver udkonkurreret af de bedst stillede.

- For at komme i mål bliver det imidlertid afgørende, at regionerne som aftalt yder en særlig og målrettet indsats for at sikre de kommende læger de bedst mulige vilkår for at etablere klinik de steder, hvor manglen er størst.