LIGE NU:

Aalborg kåret som guldkommune: Kæmper for mændenes sundhed

Forum for Mænds Sundhed har netop kåret Aalborg som guldkommune for deres målrettet indsats for mænds sundhed.

Når det kommer til sundhed halter mændene gevaldigt bagefter kvinderne, og ofte kommer de først til lægen, når det er for sent.

Den sørgelige statistik forsøger de at rette op på i Aalborg Kommune, og det lader til at lykkes. De er nemlig netop kommet i det fine selskab som såkaldt guldkommune, fordi de gør en særlig og målrettet indsats for at mændene i kommunen skal være sunde.

- Det er vi selvfølgelig glade for, lyder det fra kommunen.

Den fine titel kommer fra Forum for Mænds Sundhed, som for tredje år i træk har kortlagt kommunernes målrettede indsatser for mænds sundhed.

Mere på vej til mændene i Aalborg

For at opnå guld-titlen har alle kommunerne med flere permanente indsatser, permanent link til tjekdigselvmand.dk og diverse aktiviteter og events målrettet mænds sundhed.

I Aalborg kommune har de blandt andet oprettet indsatser kun for mænd som rygestop i det fri, livstilsændringer, sundhedstjek på arbejdspladser og permanent link til ”Tjek dig selv mand”, og der er endnu flere tiltag på vej til de nordjyske mænd.

- Vi har i sidste uge startet ”Motionstimen” op ude i Skalborg. Et tilbud for alle mænd i Aalborg Kommune, som gerne vil i gang, siger Anders Aaen Larsen, Presse- og Kommunikationskonsulent, Aalborg Kommune.

Antallet af guldkommuner stiger

86 ud af landets 98 kommuner har deltaget i kortlægningen, og ud fra denne har Forum for Mænds Sundhed udnævnt fem nye kommuner som mandecertificerede kommuner.

- Kommunerne Ikast-Brande, Roskilde, Sønderborg, Viborg og Aalborg skal sammen med sidste og også dette års guldkommuner: Næstved, Silkeborg og Svendborg, have en særlig ros for deres flotte arbejde med mænds sundhed, skriver Forum for Mænds Sundhed i en pressemeddelelse.

Flere kommuner fokuserer på mænds sundhed

Siden den første kortlægning i 2016, er der især sket en positiv udvikling i antallet af kommuner med permanente indsatser målrettet mænd. Hvor der i 2016 var 49 kommuner med én eller flere permanente indsatser, er tallet nu oppe på 66, hvilket er en stigning på 35 procent.

- Vi opfordrer alle kommuner til at udarbejde og vedtage en egentlig sundhedspolitik for mænd, så arbejdet med at nedbringe mænds alt for store dødelighed og alt for store forekomst af sygdomme bliver systematisk og vedholdende, siger Formand for Forum for Mænds Sundhed, Svend Aage Madsen.

mænd og sundhed

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

PH 070521 Tvang i psykiatrien Still

play Marina var psykiatrisk patient: - Tvang reddede mit liv

Teststeder

play Kolossale køer ved teststeder: Nu reagerer regionen

tuk2

play Krom og gejl: Trehjulet knallert-kærlighed

40_percent

play Jammerbugt FC sejrer mod Middelfart: God chance for oprykning til 1. division

Til forsiden

Til forsiden