Professor Josep M. Guerrero fra Aalborg Universitet modtager 39 millioner kroner i støtte fra Villum Fonden til at udvikle en sikrere og mere effektiv energiforsyning baseret på mikroanlæg. Foto: Regan Wang.

Aalborgprofessor skal udvikle bæredygtig energiforsyning

Decentrale solcelleanlæg kan være en vigtig kilde til at sikre fremtidens bæredygtige energiforsyning. Aalborgprofessor får millionbevilling i forskning, der skal koble små anlæg sammen i smarte klynger og udnytte energien optimalt.

Professor Josep M. Guerrero fra Aalborg Universitet er en af 11 fremtrædende forskere, der modtager støtte fra Villum Fonden. Han håber, at hans forskning kan være med til at udvikle sikrere og mere effektiv energiforsyning baseret på mikroanlægenergi.

En lang række private husstande, virksomheder og offentlige institutioner har investeret i autonome solcelleanlæg, som kun forsyner den eller de bygninger, der er koblet på, og som stadig er afhængigt af forsyning fra hovednettet.

Det betyder at en stor del af den energi, der bliver produceret, går til spilde, hvis der ikke er behov for den på det lokale netværk.

Men sådan behøver det ikke at være. Ifølge en af verdens førende forskere i små, autonome elforsyninger (mikroanlæg eller micro-grids), kan de små anlæg være nøglen til en langt mere effektiv, sikker og stabil elforsyning med bæredygtige energiformer.

- Hvis vi kan udvikle en teknologi, så de små netværk kan arbejde sammen i klynger, kan vi opnå hidtil usete niveauer af energimæssig skalerbarhed, effektivitet og forsyningssikkerhed, siger professor Josep M. Guerrero fra Institut for Energiteknik på Aalborg Universitet.

En lang række private husstande, virksomheder og offentlige institutioner har investeret i autonome solcelleanlæg, som kun forsyner den eller de bygninger, der er koblet på, og som stadig er afhængigt af forsyning fra hovednettet.

- Man kan forestille sig, at flere landsbyer i et område ikke har adgang til en offentlig energiforsyning fra et nationalt elnet. Så vil hver landsby kunne generere bæredygtig energi, lagre det i batterier og bruge strømmen lokalt. Det er et mikronetværk. Næste trin er at forbinde landsbyernes netværk, så de kan dele energien og forbruget mellem sig. På den måde opbygger man en energiforsyning fra bunden, så den svarer til folks behov, forklarer professor Guerrero. 

- Det samme kan man gøre i Danmark i huse med solpaneler og med elbiler. Hvert solcelleanlæg kunne være forbundet til områdets mikronetværks-klynge. Udfordringen er at koordinere anlæggene med hinanden, så de bliver så effektive som muligt, siger han. Sikker forsyning Med det nuværende tab på ledningsnettet er det tvivlsomt, om det giver mening at investere i flere store kraftværker, der ligger langt væk fra forbrugerne, siger Josep Guerrero.

Især når kraftværkerne ofte er afhængige af enten fossile brændstoffer som olie og gas eller fra risikable forsyningsmetoder som kerneenergi.

- Vi husker alle katastrofen i Fukushima i Japan i forbindelse med tsunamien i 2011. I dag, hvor voldsomme naturkatastrofer optræder hyppigere og hyppigere, er der mere end nogensinde behov for en modstandsdygtig, resilient energiforsyning, der kan overleve voldsomme hændelser, siger han.

Med en bevilling på 39 millioner kroner, kan han i årene fremover fokusere på at udvikle en platform, der sætter mikroanlæggene i stand til at samarbejde i såkaldte smart-grids.

- De gennembrud ville vi måske aldrig kunne opnå uden denne bevilling, siger Josep Guerrero.