Barn så på, mens far stak mor med kniv

Fredag aften endte blodigt på Kvicklys parkeringsplads i Aalborg Vestby. En kvinde blev stukket i hånden af sin ekskæreste i forbindelse med skiftedag for deres fælles barn.

Hvad der skulle have været en fredelig udlevering af det fælles barn, der skulle skifte hjem for weekenden udviklede sig i går aftes ganske dramatisk. Det oplyser Nordjyllands Politi. 

Overleveringen af barnet foregik på Kvicklys parkeringsplads i Aalborg Vestby omkring klokken 21 fredag aften. Af en eller anden årsag udviklede situationen sig, der opstod tumult og den 29-åige mand stak sin ekskæreste i hånden med en kniv, mens barnet sad i bilen og så det. 

knivstik 3
Foto: Arkivfoto/Per Frank Paulsen / TV2 Nord

Flere vidner var til stede og greb ind og ringede efter hjælp. Men så gik den 29-årige mand amok og smadrede bilruden på kvindens bil, mens barnet sad derinde. 

Selvom manden derefter stak af, var politiet hurtigt på stedet og fik anholdt, inden han nåede langt. Den 29-årige er blevet varetægtsfængslet i fire uger. Han er i forvejen kendt af politiet. 


Seneste nyt

fra Nordjylland