Brand i Aalborg Øst
Foto: Per Frank Paulsen / TV2 Nord
Nyopført syvetagers bygning brudt i brand
Her til aften klokken 18.01 fik Nordjyllands Beredskab melding om brand i en nyopført syvetagers ejendom.
Ejendommen ligger på Blåkildevej i Aalborg Øst, og ifølge indsatsleder Klavs Bojsen fra Nordjyllands Beredskab opstod branden i et teknikrum og spredte sig derefter hurtigt til flere andre etager i bygningen. Primært igennem ventilationssystemet og faldstammer.
Beredskabet rykkede ud og fik hurtigt slukket branden, men der er kommet en del røgskader især på 3. og 4. sal.
Bygningen er endnu ikke beboelig, så derfor var der ingen personer i bygningen, da branden opstod.