EM-sølv og ny nordisk rekord til Viktor Bromer
Viktor B. Bromer får sølv ved EM i kortbane med ny rekord i 200 meter butterfly. (arkiv).
Med en fantomtid får Aalborg-svømmeren Viktor Bromer sølv ved EM i kortbanesvømning.
Det tog ikke Viktor B. Bromer mere end et minut, 51 sekunder og 62 hundrededele at svømme EM-finalen i 200 meter butterfly.
Tiden er god nok som personlig, dansk og nordisk rekord, men den rakte desværre kun til andenpladsen ved europamesterskabet, der blev afviklet i Israel.
Bromer vandt EM sidste år, men i år må han altså nøjes med sølv.
Viktor B. Bromer klar da finalen i 200 m butterfly blev sat i gang. Og Aalborg-svømmeren var virkelig sulten søndag aften. Her blev kortbanebassinet flænset i ny dansk og nordisk rekordtid til 22-årige Viktor Bromer i tiden 1.51,62.
Viktor Bromer forbedrede sin egen rekord med 19/100 sekund.
Som ventet kunne Viktor ikke følge trop med den ungarske svømmer, Laszlo Cseh, som da også vinder guld i ny Europarekord-tid 1.49,00.
Ifølge sportschef Lars Green Bach fra Dansk Svømmeunion valgte Viktor Bromer forud for løbet den helt rigtige strategi, gående ud på at holde fokus på sit eget løb og ikke lade sig distrahere af sidemandens løb. En strategi, som viste sig at være aldeles fornuftig.
Bronzemedaljen blev svømmet hjem af svenske Simon Sjødin i tiden 1.52,89.