Første sejr: AaB vinder 2-1 over Silkeborg IF
Foto: Henning Bagger (Scanpix)
Jakob Blåbjerg scorer til 1-0 mod dSilkeborg IF.
Forløsning på Aalborg Stadion, da AaB her til aften vandt 2-1 over Silkeborg IF og bevægede sig væk fra sidstepladsen i tabellen.
Endelig, endelig, endelig skete det, mange nordjyder har sukket efter, siden Superligaen indledte 2017/2018-sæsonen: AaB vandt en kamp!
Kursen mod sejr blev sat af Jakob Blåbjerg i første halvlegs sidste minut, hvor han prikker bolden det sidste stykke over stregen efter en første halvleg med flere gode nordjyske målchancer.
Det så dog hurtigt ud til at blive en gentagelse af de syv første kampes skuffelser, da Silkeborg IF i det 46. minut udligner efter mål af Jens Martin Gammelby.
Kort inde i anden halvleg viste den tilbagevendte Jannik Pohl sig fra sin bedste side, da han scorer på straffespark.
Med sejren på 2-1 hopper AaB fire pladser frem i tabellen på en 10. plads og efterlader Randers FC i bunden af tabellen.