Forsvaret lokker studerende til med rundtur på krigsskib
Studerende fra SDU og Aalborg Universitet fik en stor oplevelse i dag
Forsvaret bruger krigsskibet Absalon, der lige nu står i Aalborg, til at lokke unge studerende til at søge en uddannelse i Forsvaret.
Det danske krigsskib Absalon skulle fredag fra Hals til Aalborg, og her var der ekstra passagerer med ombord.
Forsvaret bruger skibet til at lokke unge ingeniørstuderende til at søge en uddannelse i Forsvaret.
En af dem, der var med på turen fredag, er Frederik Jakobsen, der læser til energiingeniør på Aalbrg Universitet.
- Det er en oplagt mulighed for at høre om ét af de job, som jeg kan få med min uddannelse, siger Frederik Jakobsen inden turen.
En af de andre studerende, der skal med ombord på Absalon, er Anna Groth, der studerer på Syddansk Universitet i Odense.
- Det virker som en rigtig spændende uddannelse, siger Anna Groth.
Begge studerende er her for at høre om uddannelsen som våben- og teknikofficer. Ombord på Absalon får de en rundvisning og hører om livet ombord på et krigsskib.
Du kan se, hvordan det gik, og om de to studerende har fået lyst til at søge ind i Forsvaret efter rundvisningen i videoen ovenover artiklen.
Absalon bliver i Aalborg weekenden over, og her kan man komme ombord og se skibet