Google-arrangement i San Francisco samler fans i Aalborg
Foto: LOIC VENANCE / Scanpix
Flere end 260 Googlefans er onsdag samlet i Aalborg for at få et glimt at verdensfirmaets nyeste software.
Google er ikke bare et it-firma. Google er et multinationalt selskab, der i den grad har indflydelse på vores liv og hverdag. Hvem har ikke brugt Google bare en gang i denne måned, denne uge eller bare i denne time? Derudover er der alle de ting, som Google leverer udover søgemaskinen – kort og navigation, internetbrowser og næsten alle smartphones, der ikke er fra Apple. Og hvis man er lidt af en googlenørd, så er Googles store arrangement i San Franscisco i aften dansk tid, noget man bare ikke må gå glip af.
Og denne onsdag var der samling for alle interesseret googlefans. Aalborg Universitets bygning i Rendsburggade kunne ligne en katedral - og de fremmødte til arrangementet kunne ligeså godt være pilgrimme.
- Der er jo nogen, der er i front: Google, Microsoft med flere. Og der syntes folk jo, at det er fedt, når man får de sidste nye nyheder, og det kommer der her, siger Michael Gram, CEO i MapsPeople.
For IT-udviklere Googles udviklerkonference er det en begivenhed man skal følge - og det gør sammenlagt en million disciple jorden rundt. Det er BrainsBusiness Nordjylland og virksomheden MapsPeople, der står for Nordens største træf i Aalborg.
Senere onsdag aften livestreamer de direkte fra San Francisco, hvor de nyeste tanker og produkter fra Google præsenteres.