Kvindelig fodgænger dræbt i ulykke med lastbil
En alvorlig ulykke fandt her til morgen sted i Aalborg. En 89-årig kvinde er nu død.
Her til morgen kort før ni, kørte en lastbil ind i en 89-årig kvindelig fodgænger i krydset mellem Østerbro og Karolinelundsvej i Aalborg.
Nordjyllands Politi kunne ummiddelbart efter fortælle, at kvinden var kommet alvorligt til skade, og blevet kørt på sygehuset. Ved middagstid fredag oplyser politiet, at den 89-årige kvinde er afgået ved døden, og at hendes pårørende er underrettet.
Tidligere var der seks politibiler på stedet og mindst 10 betjente.
Nordjyllands Politi søger vidner om ulykken i krydset, som hele formiddagen har været spærret af.
Kl. 0859 anm om færdselsuheld i krydset Østerbro / Karolinelundsvej. Politi og redning på stedet. Krydset er pt helt spærret. Vagtchefen Nordjyllands Politi #politidk
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 30, 2022
Ifm færdselsuheld anmeldt kl. 0859 i krydset Østerbro / Karolinelundvej, hvor en lastbil foretog højresving og herunder påkørte en fodgænger. Fodgængeren en 89 årig kvinde er afgået ved døden. Pårørende er underrettet. Lastbilchaufføren, som er tysk statsborger, er anholdt og
— Nordjyllands Politi (@NjylPoliti) September 30, 2022