Narkokørsel i Tylstrup

Søndagsturen blev stoppet af politiet søndag eftermiddag. For den 38-årige fører var påvirket af narkotika, havde stoffer i bilen - og så havde han slet ikke kørekort.

En 38-årig mand er blevet sigtet og anholdt for kørsel under påvirkning af euforiserende stoffer. Det oplyser Nordjyllands Politi. 

Manden kørte på Lundborgvej søndag eftermiddag, da en patrulje standsede bilen for at foretage et rutinetjek. På grund af politiets mistanke om, at manden kørte bilen i påvirket tilstand, blev den 38-årige bedt om at foretage en narkometertest. Den viste sig at være positiv. 

Derefter ransagede politiet bilen, hvor der blev fundet en mindre mængde kokain, en hashklump og en joint med hashmix. Desuden havde den 38-årige slet ikke kørekort. 


Seneste nyt

fra Nordjylland