Par udbyder folkeaktier på Egholm
Nu kan man købe folkeaktier i Egholm Folkefarm.
Nyt spisekammer tæt på Aalborg: På Egholm er et kollektivt landbrug i gang med at blive opført. Det er Thomas Gellert Larsen og hustruen Sissel Hermansen, der står bag Egholm Folkefarm.
- Vi udbyder folke-aktier til 5.000 kroner, siger Thomas Gellert Larsen. Han håber på, at hele øen på sigt kan omlægges til økologisk landbrug med 50 fastansatte.
Man får fuldt udbytte af sin aktie. Ikke i kroner og ører, men man får stor rabat på økologiske varer, og kan deltage i en masse arrangementer på folkefarmen.