Politiet advarer: Store mængder vand på vejene

Kraftigt regnfald gør det svært at være bilist i Aalborg.

Meteorologerne havde advaret på forhånd, men en kraftig byge oversvømmede søndag aften krydset ved Smedegårdsvej og Tranholmvej. 

Det fik Nordjyllands Politi til at sende en patrulje til stedet, hvor en stor sø havde dannet sig i krydset og var til gene for trafikken. 

Der er ikke meldinger om nogle uheld, men politiet advarer om, at der kan være flere steder, hvor vandet kan have samlet sig efter lokale byger, og bilister bør derfor være ekstra opmærksomme. 

Der er varslet flere kraftige byger med risiko for torden nogle timer endnu. 

Foto: Per Frank Paulsen. 

Seneste nyt

fra Nordjylland