Topholdet tabte for anden gang i streg

Bundholdet Herlev indkasserede tiltrængte point i Aalborg.

Aalborg Pirates fører suverænt Metal Ligaen, men lod onsdag forfølgerne komme lidt tættere på, da led et ærgerligt nederlag i overtiden til ligaens absolutte bundhold Herlev Eagles.

Det overværede 2120 tilskuere på piraternes hjemmebane i Aalborg, og de oplevede hjemmeholdet komme godt fra start i 1. periode uden at få scoringer ud af det. Det gjorde Herlev til gengæld, som efter 8 og 13 minutter fik måltavlen til at skifte to gange.

I 2. periode fik nordjyderne udlignet på mål af de to Højbjerg-tvillinger, der endda lagde op til hinanden. I 3. periode kom Herlev foran på straffeslag, men kort tid efter fik Peter Quenneville udlignet, og kampen måtte i overtid.

Her var det Herlev, der trak det længste strå, da Thomas Søndergaard efter halvandet minut scorede sejrsmålet.


Seneste nyt

fra Nordjylland