LIGE NU:

Alle kan nominere: Hvem er din kandidat til til Årets Nordjyde?

Nu er

KLIK HER OG SEND DIN NOMINERING AFSTED MED DET SAMME

Kender du en, der gør en indsats for andre – og som fortjener et skulderklap med blomster, hæder og måske 50.000 kroner? Så læs endelig videre.

Det er nemlig nu jagten på Årets Nordjyde 2021 går i gang – og som traditionen byder, er det jer nordjyder, der nominerer de inspirerende mennesker, de ildsjæle, der har overskuddet og empatien til at give noget af sig selv til gavn for andre.

Den slags mennesker har I år efter år nomineret til titlen som Årets Nordjyde og hvert år har det været en enormt svær opgave for vores dommere at skære det store felt af indstillinger ned til en håndfuld finalister, der skiller sig lidt ekstra ud. Og vi håber at I igen vil være med til at gøre det svært ved at sende en helt masse indstillinger afsted til os.

Vinder fik ekstra energi af prisen

I 2020 var det Johnni Olesen fra Hjallerup der løb med titlen som Årets Nordjyde. Den aften i oktober skrev han sig ind i historiebøgerne som den fjerde nordjyde til at vinde titlen, statuetten og de 50.000 kroner. Og det gav ham et boost til at fortsætte det hårde frivillige arbejde for Julemærkehjemmet i Hobro, som han er kendt for.

- Da jeg får statuetten tænkte jeg: YES! Det var det hele værd og nu er jeg klar til at give den en skalle endnu mere end jeg har gjort, fortæller Johnni Olesen om da han blev udråbt som vinder af titlen sidste år.

- Det er fedt, at der er nogen, der lægger mærke til det jeg laver og det er også et skulderklap, fortsætter han.

Mød den nye dommertrio

Lasse Heidelbach

Stifter af patientforeningen "Organdonation -ja tak"

Lasse var i 2017 selv blandt de nominerede til Årets Nordjyde.

- At kunne være med til at hylde dem - de her hverdagens helte, som egentlig er lidt usynlige, det synes jeg er helt fantastisk.

Lone Rødbroe

Skuespiller

Lone Rødbroe kommer til at lede efter nominerede, der virkelig gør en forskel

- Så får man jo også selv lyst til at gøre noget, der gør en forskel!

Peter Møller Madsen

Festivalleder, Nibe Festival

Peter Møller Madsen har arbejdet med ildsjæle og frivillighed i hele sit voksne liv som en del af Nibe Festival. Nu skal han være med til at give et gedigent skulderklap til fem fantastiske nordjyder.

- Specielt i de her tider, vi er i og har været igennem, er der behov for, at der er nogle folk, der vil noget - også for andre mennesker.

Alle kan være årets nordjyde

Før Johnni Olesen har Mikkel Salling Holmgaard, Merete Bonde Pilgaard og Bjarne Holmberg vundet titlen. Om deres meritter er den eneste reelle fællesnævner, at de er ildsjæle, der gør noget godt for andre og derfor er der også højt til loftet når den nye dommertrio skal udvælge de fem finalister.

- Det er ikke så meget projektet i sig selv, størrelsen på projektet eller at det er kendt af mange, der er afgørende. Det kan lige så godt være en lille ting for de få, men som gør en stor forskel og måske kaster lys på et emne, der er blevet overset, lyder det fra Lasse Heidelbach der er den ene af de tre dommere – og som i 2017 selv var nomineret til at blive årets nordjyde.

Man skal kunne mærke årets nordjyde

Den næste af de tre dommere er skuespiller Lone Rødbroe. Når hun efter sommerferien skal vurderer de mange nomineringer, leder hun efter nordjyder hun med egne ord ”kan mærke”:

- De trækker mere end deres egen vægt. De gør mere end man behøver, lyder det fra Lone Rødbroe.

- Og hvis ikke der var nogen der gjorde det, ville det fandme være trist at være til, fortsætter hun.

Årets nordjyde er en hyldest af alle nordjyder

Selvom det til syvende og sidst er én nordjyde der står med statuetten og hæderen, er Årets Nordjyde meget mere end én vinder, lyder det fra dommertrioens sidste medlem Peter Møller Madsen:

- Jeg tror det er enormt vigtigt at man bruger Årets Nordjyde til meget mere end at hylde Årets Nordjyde, men i det hele taget hylde nordjyderne. Så kan man sige at vi alle sammen er vindere, lyder det fra festivallederen.

Og nu er det altså tid til, at vi skal have fundet alle de nordjyder, der på den ene eller anden måde har gjort sig fortjent til et skulderklap og en hyldest. I kan nominere alle de nordjyder I har lyst til ved at følge linket herunder – og I har helt til den 12 august til at gøre det.

KLIK HER OG SEND DIN NOMINERING AFSTED MED DET SAMME

310721 Skagen

Smitten i Skagen stiger – incidenstallet mangedoblet på en uge

310721 FO Danmarks første vandsøgshund

Walther er Danmarks første vandsøgshund

310721 Knivstik Vejgaard Kroen

36-årig stukket i mave og ben efter slagsmål

40_percent

play Nordjyde stadig i front ved DM i golf

310721 Skagen

Smitten i Skagen stiger – incidenstallet mangedoblet på en uge

310721 FO Danmarks første vandsøgshund

Walther er Danmarks første vandsøgshund

Til forsiden

Til forsiden