10.000 kroner for en lille rødspætte - ulovligt fiskeri i Sæby

Næsten 10.000 kroner for en enkelt lillebitte rødspætte. Det må tre unge lystfiskere nu punge med, fordi de forleden - intetanende - fiskede ulovligt på havnen i Sæby og blev afsløret af Fiskerikontrollen. SE HISTORIEN I AFTEN PÅ TV2/NORD 19.30.

<b>Tre unge med fiskestang</b>
En lørdag aften for nylig tager de tre unge lystfiskere til Sæby for med stang, forfang og sandorm at fange fladfisk fra molen. Det skal vise sig at blive en rigtig dyr fornøjelse.

<b>Fiskedirektoratet dukker op</b>
Pludselig dukker et af Fiskeridirektoratets kontrolskibe op.

<b>Ingen fisketegn, pris 3 x 560</b>
Det eneste de unge har fanget, er en lille rødspætte, men Fiskerikontrollen vil have, at hver af dem nu skal betale en afgift på 560 kroner, fordi de ikke har noget fisketegn.

<b>Fisket i fredningsbælte, pris 3 x 2.500</b>
Derudover skal de hver også af med 2.500 kr. for at have fisket i et såkaldt fredningsbælte.

I alt at betale 9.180 kroner.

<b>Latterligt og grotesk</b>
Folketingsmedlem Bjarne Laustsen siger til TV2/Nord:
- Det er fuldstændig latterligt. Bødesagen er grotesk og helt ude af proportioner.

<b>Hvad siger loven</b>
Det er ikke tilladt at fiske nærmere end 500 meter på begge sider af et åudløb og de uerfarne lystfiskere står kun omkring 10 meter fra der hvor Sæby Å munder ud i Kattegat.
Så uden at være klar over det, har de tre kastet snøren ud i ulovligt fiskevand.

Flere nyheder fra TV2 Nord