19-årig varetægtsfængslet

En 19-årig mand fra Jammerbugt-området er mandag eftermiddag blevet varetægtsfængslet, formentlig sigtet for dobbelt røveri.

Den unge mand blev fremstillet i grundlovsforhør i Retten i Hjørring, men da dette blev holdt for dobbeltlukkede døre, er det uvist hvad, han er sigtet for.
Meget tyder dog på, at han sættes i forbindelse med hele to røverier begået søndag morgen i henholdsvis Tranum og Brovst-området.
Det er formentlig af hensyn til politiets videre efterforskning og det faktum, at der var to gerningsmænd til søndagens røverier, at det er sparsomt med oplysninger.
Det ene røveri blev begået mod en kiosk i Tranum, mens det andet røveri var et hjemmerøveri mod en mand i sit hjem nær Brovst.


Seneste nyt

fra Nordjylland