34-årig skal tilbringe julen i arresten

Foto: Ib William Christensen

En 34-årig mand er varetægtsfængslet i fire uger, sigtet for salg af narko, efter at politiet fandt masser af stoffer og en skarpladt riffel på hans adresse.

En 34-årig mand fra Rold kan se frem til at tilbringe julen bag tremmer.

Natten til fredag ransagede Nordjyllands Politi mandens adresse i Rold. Her fandt de både kokain, hash i store mængder samt en skarpladt riffel.

Fredag blev manden varetægtsfængslet i fire uger under et grundlovsforhør ved Retten i Aalborg. På grund af de store mængder stoffer er manden sigtet for videresalg af narko og for overtrædelse af våbenloven.

På adressen blev der fundet 173 gram amfetamin, 100 gram kokain, 212 gram anden narkotika, 1,3 kilo hash og riffel.

Forsiden lige nu