61-årig i fængsel for trusler

Truede ifølge retten en kommunal fysioterapeut

En 61-årig mand fra Aalborg Øst fik torsdag stadfæstet en dom på 14 dages fængsel for trusler mod en af kommunens fysioterapeuter.

Den 61-årige gangbesværede mand fik sidste år afslag på at få en trehjulet knallert af Aalborg Kommune.

Han klagede til Det Sociale Nævn, der pålagde kommunen at genoptage sagen.

Men da den 61-årige afviste at give kommunen fuldmagt til at indhente lægeoplysninger, lukkede kommunen sagen med endnu et afslag. Det fortæller P4 Nordjylland.

Det blev han så sur over, at han i frebruar sendte han en mail til en af fysioterapeuterne og truede med at komme og smadre hendes kontor. Tre dage senere ringede han og sagde, at i morgen kommer jeg og smadrer dig.

De trusler takserede byretten til 14 dages ubetinget fængsel. Og torsdag afgjorde Vestre Landsret i Aalborg så, at dommen står ved magt.


Seneste nyt

fra Nordjylland