7 millioner til byrumsplan i Aalborg

Fonden Real Dania er igen rundhåndet overfor Aalborg Kommune. Denne gang har fonden bevilget 7 millioner kroner til en byrumsplan omkring Musikkens Hus og Nordkraft.

SF's Rådmand Henrik Thomsen, der også er formand for driftsgruppen for Musikkens Hus udtrykker glæde og tilfredshed over Real Danias bevilling.

- Det er selvfølgelig vigtigt, at Musikkens Hus bliver arkitektonisk og kulturelt ikon, der kan markere Aalborg som regionens hovedstad. Men det er mindst ligeså vigtigt, at naboarealerne og de enorme byrum med plads til op mod 10.000 mennesker, der skabes i området ses i sammenhæng med de kulturelle bygningsværker og Karolinelund. Vi har faktisk en kæmpeudfordring i netop at skabe bylivet i området, når der ikke er aktiviteter, siger Henrik Thomsen.

Flere nyheder fra TV2 Nord