AaB i problemer før pokalsemifinale

AaB er hårdt ramt på de offensive pladser inden pokalsemifinalen mod Brøndby. Jeppe Curth, Luton Shelton og Marcus Tracy er alle skadet.

<b>Pokalsemifinale</b>
AaB skal onsdag aften forsøge at kvalificere sig til klubbens første pokalfinale siden 2004, når Brøndby gæster Energi Nord Arena til den anden semifinale i Ekstra Bladet Cup.

<b>Træneren optimist</b>
Cheftræner Magnus Pehrsson ser alligevel med optimisme frem mod opgøret.

- Mine forventninger er, at vi på alle måder viser den rette indstilling, løbevillighed og hårdt arbejde, og at vi viser, at vi vil gøre alt, for at få en plads i finalen. Der har været masser af energi i truppen i de seneste dage, så jeg er bestemt fortrøstningsfuld.

<b>Kan nøjes med uafgjort</b>
Med 3-3 i den første kamp på udebane kan AaB sikre avancement med enten 0-0, 1-1, 2-2 eller en sejr.

- Det er vigtigt, at vi ikke kommer ud og spiller på et 0-0 resultat. Vi ved, at vi vil stå meget stærkere, hvis vi får bragt os foran i kampen, konstaterer Magnus Pehrsson.

- Efter alt at dømme får vi en fyldt Energi Nord Arena i ryggen, og selvom hjemmebaneresultaterne i SAS Liga-sammenhæng ikke har været optimale i den seneste tid, så skal vi huske på, at vi i Aalborg har besejret hold som Manchester City og Deportivo La Coruna i dette forår, påpeger Magnus Pehrsson, der har udtaget følgende navne til onsdag aftens spændende dyst:

Michael Beauchamp, Kjetil Wæhler, Anders Due, Andreas Johansson, Thomas Augustinussen, Siyabonga Nomvethe, Kasper Bøgelund, Caca, Kasper Risgård, Thomas Enevoldsen, Patrick Kristensen, Kenneth Stenild, Lasse Nielsen, 32 Ronnie Schwartz, og Simon Sloth.

<b>Skadeslisten</b>
Karim Zaza, Michael Jakobsen, Luton Shelton, Jeppe Curth, Marcus Tracy og Henrik Dalsgaard.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord