TV2 Nord

AaB Ishockey forlænger med kaptajn

Foto: Michael Schmidt Thomsen (Arkiv)

AaB Ishockey har forlænget aftalerne med Tobias Kisum og kaptajn Bjarke Møller.

Dermed har AaB og direktør Frederik Åkesson fået væsentlige brikker på plads i bestræbelserne på at sammensætte en slagkraftig trup til den kommende sæson i AL-Bank Ligaen.

- Det er naturligvis vigtigt for os at få fundamentet på plads, og både Bjarke Møller og Tobias Kisum er nøglespillere for os, siger Frederik Åkesson i en pressemeddelelse.

Både Bjarke Møller og Tobias Kisum har tidligere været med omkring det danske landshold, og Frederik Åkesson ser også Tobias Kisum som en potentiel landsholdsspiller.

- Tobias har gjort det glimrende i sin tid i AaB, og kan han lægge yderligere et lag på, så kommer det endelige gennembrud også på højeste niveau.

Aftalerne med Bjarke Møller og Tobias Kisum gælder henholdsvis til 30. juni 2013 og 30. juni 2012.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord