AaB kørt over af Herning

AaB Ishockey løb ind i en afklapsning i den første DM-finale i Ishockey. Guldfavoritterne fra Herning vandt kampen med hele 7-2.

Der var ikke meget guldglans over AaBs tre-dobbelte sølvvindere i ishockey i den første DM-finale i Herning.

AaB blev ydmyget. Herning vandt 7-2, og hjemmeholdet dominerede stort. Herning førte med 5-0 efter de første to perioder.

Spænding blev der aldrig, selv om AaB i 3. periode fik reduceret til 5-2, men med yderligere to scoringer gav Herning AaB'erne lidt ekstra at tænke over på hjemturen til Aalborg.

7-2 det er klasseforskel i en DM-finale, og AaB er nu under pres på fredag, når de to hold mødes igen. Det er en ny kamp, men AaB'erne skal leverede noget helt andet for at slå Herning.

Flere nyheder fra TV2 Nord