AaB tabte til stærkt FCM-hold

01:50

Foto: Jesper Lange

1 af 2

AaB spillede en dårlig første halvleg mod FC Midtjylland mandag aften. Og så var opblomstringen i anden halvdel af kampen ikke nok.

På mål af Daniel Royer (39. minut) og Paul Onuachu (90. minut) tabte AaB mandag aften 0-2 til FC Midtjylland på Aalborg Stadion.

Midtjydernes sejr i Aalborg blev grundlagt i første halvleg hvor AaB på ingen måde spillede op til deres bedste. Midtjyderne satte sig tungt på opgøret, og det var kun Nicolai Larsens fortjeneste at udeholdets føring kun var på et mål ved pausen.

AaB vågnede op til dåd i de sidste 45 minutter og blandt andet Kasper Risgård var tæt på at bringe nordjyderne tilbage i kampen. Sådan skulle det dog ikke gå, og i kampens døende minutter var det i stedet Paul Onuachu, der udbyggede FCM-føringen til resultatet 0-2.

Ovenfor kan I høre træner Lars Søndergaard og Thomas Augustinussens reaktioner på kampen.

Flere nyheder fra TV2 Nord