Aalborg får Europas første metanol-tankstation

Hobrovej i Aalborg kan fra i dag af prale med Europas første og eneste metanol-tankstation.

Ved første øjekast ligner det bare en almindelig OK-tankstation. Men lige netop den her OK er noget ud over det sædvanlige. Faktisk er den helt unik.

OK-tanken åbner i samarbejde med blandt andet lokale Serenergy, samt en række andre private virksomheder, test-metanolstationen, der skal vise, hvad metanol kan bruges til.

- Metanol kan man bruge til at fylde på sin metanolbrændselscellebil. Det her er det første skridt på vej mod noget meget stort, siger Mads Friis Jensen, der er kommerciel chef ved SerEnergy.

Med til demo-stationen i dag var også to speciel ombyggede Fiat 500, der med en brændselscelle kan køre på metanol.

Ideen i hele konceptet er, at kommende hybridbiler - med en blanding af batterier og metanol - skal kunne køre op til 800 kilometer op en tank. Den gode nyhed her er, at selve tanke-fremgangsmåden er den samme som den altid har været.


Seneste nyt

fra Nordjylland