Afdød mand fanget af fiskere er nu identificeret

I efteråret fik en lokalfisker en død mand i sit net. Han er nu identificeret. Foto: Foto: Per Frank Paulsen

En fisker fra Hirtshals fik i november en afdød mand i nettet. Liget er nu identificeret.

Den 30. november fik en fisker fra Hirtshals en ubehagelig overraskelse, da han hev sit net op af havet. Der var et lig af en mand i nettet. Han er nu blevet identificeret. 

Den afdøde mand var en 28-årig tysk marinesoldat. Soldaten faldt i vandet den 20. november, hvor politiet også havde en storstilet redningsaktion i gang for at finde manden. Der var både skibe og helikoptere ude for at lede efter marinesoldaten, men de fandt ham ikke. Det gjorde den lokale fisker 10 dage senere. 

Familien er underrettet om identifikationen. Sagen bliver nu lukket, da man ikke mener, at der er tale om en forbrydelse, men en tragisk drukneulykke. 

 

 

Flere nyheder fra TV2 Nord