Aalborg DH sendte onsdag aften Esbjerg på en lang tur hjem efter en sikker sejr på 29 - 22.
Esbjergenserne var aldrig i nærheden af en sejr mod et velspillende Aalborg DH. Der skulle gå mere end ti minutter før gæsterne overhovedet kom på måltavlen.
En komfortabel pauseføring på 16 - 10 gav ADH det bedste udgangspunkt for anden halvleg, og hjemmeholdet fortsatte da også det flotte spil efter pausen, hvor føringen blev udbygget og endte med en syv-målssejr.
ADH?s næste kampe kommer nu til at handle om at undgå nedrykning, når kvalifikationsspillet går igang.