TV2 Nord

To års fængsel for samleje med mindreårig

En 38-årig mand fra Dronninglund blev tirsdag eftermiddag idømt to års fængsel for at have haft samleje gentagne gange med en pige, fra hun var 11 til hun var 15 år. Manden ankede på stedet.

Midt i bølgen af sager om seksuelt misbrug af mindreårige er en 38-årig mand netop blevet idømt to års fængsel, mens han skal betale en erstatning på 80.000 kroner til pigen.

Manden blev både dømt for samleje med pigen, da hun var mellem 11 og 15 år samt trusler mod hende, efter hun meldte misbruget til politiet.

Den 38-årige ankede dommen på stedet.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord