Beredskabscenter truet af lukning

02:23

Foto: Pia Stuckert

1 af 2

Spareplan kan betyde, at beredskabscenteret i Thisted lukkes og lægges sammen med fem andre til et stort.

En ny rapport vurderer, at der kan spares op til 400 millioner kroner at ved nedlægge seks beredskabscentre og lægge dem sammen til et stort i Hedehusene - et af dem er beredskabscenteret i Thisted.

Det vil betyde, at beredskabscenter Thisted lukkes, og det vækker massiv bekymring, da det er uvist, hvad det kan betyde for beredskabet og desuden kan koste mange arbejdsplader.

-Man bliver da betænksom over, hvad sker der så fremover. Jeg bliver da ked af det, og man kan da også mærke det, når ens arbejdsplads er i spil, siger Martin Knudsen, der er uddannelsesleder på beredskabscenteret i Thisted.

I Thisted vil en sammenlægning til et centralt beredskabscenter på Sjælland ramme 60 fastansatte og 100 værnepligtige. Men en lukning af beredskabscenteret vil ikke kun gå ud over dem, der er tilknyttet centeret, det vil også gå ud over byen og området, frygter borgmesteren.

- Vi er jo sårbare, fordi det er et tyndtbefolket område. Det er vi jo i Nordjylland, men man må også sige, at vi har krav på at have tryghed og sikkerhed omkring et beredskab, siger Lene Kjeldgaard Jensen, der er borgmester i Thisted Kommune.