Betjente kunne lugte hash

I Halvrimmen blev en 28-årig mand afsløret, fordi der lugtede ganske gentrængende af hash.

Tirsdag aften endte et besøg af politiet med en ransagning hos en 28-årig mand i Halvrimmen.

- Vi skulle besøge ham i anden anledning, og da vi kommer derind lugter der af hash, fortæller Peter Skovbak, der er vicepolitikommissær hos Nordjyllands Politi.

På adressen blev der konfiskeret 22 gram skunk, 16 gram hasholie, tre gram hash og remedier som vægt og små poser, der typisk bruges i forbindelse med videresalg. Desuden fandt politiet doping og en peberspray.

Nordjyllands Politi har beslaglagt tingene, og manden er blevet sigtet for brud på loven om euforiserende stoffer, våbenloven og også dopinglovgivning.

- Det sker jævnligt at vi kommer ud til noget i en anden sammenhæng, og så finder hash, fordi vi kan lugte det. Hash kan have en ganske gentrængende lugt, fortæller Peter Skovbak fra Nordjyllands Politi.

Den 28-årig mand er i forvejen kendt af politiet.


Seneste nyt

fra Nordjylland