Bil torpederede hus

Foto: Per Frank Paulsen

En ung mand mistede herredømmet over sin bil - og kørte direkte ind i et hus.

En 20-årig mand er blevet indlagt på sygehuset, efter han fredag aften ved 23-tiden mistede herredømmet over sin bil og kørte ind i et hus på Hjørringvej i Østervrå. Han har muligvis brækket kravebenet.

Efter kollisionen med huset brød bilen i brand, men beredskabet blev dog hurtigt tilkaldt, og ilden blev slukket, før den forårsagede større skader.

Det er endnu uvist, hvorfor den unge mand kørte galt. Politiet valgte at tage en blodprøve fra manden for at få afklaret, om han var påvirket, da uheldet skete.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord