Bisættelse uden Gud

Nu er det muligt at blive gift, begravet og konfirmeret uden religiøst indhold i Nordjylland.

Det er foreningen Humanistisk Samfund, der står bag den alternative måde at afholde ceremonier på og i dag holder foreningen deres første bisættelse i Aalborg, skriver P4 Nordjylland.

- Det er en klar sejr for os. Vi mener ikke, at mennesker der har fravalgt religion skal være tvunget henvist til kirken. Tro skal tilvælges og ikke fravælges, siger Sohpia Andersson, der er formand for Humanistisk Samfund i Aalborg.

I Norge har det tilsvarende Human-Etiske Forbund ikke mindre end 75.000 medlemmer, der ønsker et alternativ til kirke og religiøse ceremonier.


Seneste nyt

fra Nordjylland