Borerigs-eventyr under opsejling

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Per Frank Paulsen

Foto: Thomas Gaardsmand

1 af 6

Omkring 800 mand vil komme til at arbejde med ombygningen af den borerig, Mærsk Guardian, der ankom til Hirtshals i morges. I Hirtshals Havn er man jublende lykkelige for at ordren er landet her. Nu skal endnu flere borerigge lokkes til byen. Forventningerne er enorme.

Den monsterstore borerig kan de næste par måneder godt blive et vartegn for Hirtshals. Riggens tre ben rager 150 meter op i luften. Det er tre gange højere end Rundetårn! Aftalen med Mærsk Drilling kan også blive en milepæl for Hirtshals Havn. Måske begyndelsen på et helt erhvervseventyr.

- Vi er meget stolte over, at Mærsk Drilling viser os tillid. Hvis vi består eksamen er fremtidsmulighederne enorme, siger Hirtshals Havns bestyrelsesformand, Anker Laden-Andersen, til TV2/NORD.

Hirtshals Havn overvejer nu stærkt at bruge 20 millioner kroner på at uddybe havnebassinet og forbedre havnens faciliteter i jagten på endnu flere borerigge, der vil kaste en masse ny arbejdspladser af sig.

- Alt i alt vil 800 mand få arbejde på riggen. Op imod 300 vil blive nordjyder, der arbejder hos underleverandører i både Hirtshals og Frederikshavn, siger projektleder Peter Krogh Nielsen fra det fynske værft Fayard, der har fået ordren med den omfattende ombygning af boreriggen.

MEGET MERE I TV2/NORD FREDAG KL. 19.30.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord