Borgere mødtes om asylcenter

Politikerne i Vesthimmerlands Kommune skal torsdag tage stilling til, om der skal oprettes et asylcenter i Ranum - onsdag aften mødtes borgerne i byen.

Borgerne var mødt talstærkt op, da der var borgermøde i Ranum onsdag aften. Omkring 200 var mødt op for at diskutere, om der skal oprettes et asylcenter i Ranum eller ej. Under mødet var borgmester i Vesthimmerlands Kommune, Knud Kristensen (K) ved godt mod.

- Jeg fornemmer, at mange af de fremmødte er positive. Selvfølgelig har mange spørgsmål om, hvordan og hvorledes, og det skal de selvfølgelig have svar på til mødet her, sagde han.

Torsdag skal byrådet tage en beslutning om, hvad de skal svare Udlændingestyrelsen. Det er Udlændingestyrelsen, der har henvendt sig til kommunen, og som gerne vil have, at der bliver oprettet et asylcenter i Ranum.


Seneste nyt

fra Nordjylland