Børnehjemsbørn på sommerlejr

04:38

Foto: Pia Stuckert

1 af 2

20 børnehjemsbørn fra Podborki i Rusland er de næste tre uger på sommerlejr i Nørager. Det er Nørager Humanitære Hjælpeorganisation der står bag sommerlejren, som i år fejrer 15 års jubilæum.

I anledning af jubilæet har flere firmaer, organisationer og klubber foræret børnene gaver og penge. For mange af børnene er det første gang de modtager lommepenge.
- For børnene er det meget stort, at modtage penge. Selv om mange mennesker tror, at det går godt i Rusland så er der stadig mange børn, som lever under kummerlige vilkår, fortæller Leo Larsen, bestyrelsesmedlem, Nørager Humanitære Hjælpeorganisation.
Mange af børnene bor på børnehjem fordi forældrene er alkoholikere, kriminelle eller voldelige.