Brand på losseplads: Røg blæser indover beboelsesområde

En brand på Ravnshøj losseplads giver fredag eftermiddag rigtig meget røg indover beboelsesområder, men røgen er ufarlig ifølge politiet.

En brand er opstået en stor dynge brandbart affald på Ravnshøj Losseplads ved Frederikshavn. Branden er formentlig opstået, da affaldet har selvantændt.

- Vi overvejede kort at udsende en beredskabsmeddelelse, da der blæser meget røg indover beboelsesområder, men den røg, der kommer indover, er der ikke noget farligt i, siger vagtchef ved Nordjyllands Politi. 

Dyngen af affald er 25 meter lang, 50-100 meter bred og 3 meter høj. Affaldet er samlet, da det skal bruges til fjernevarmeproduktion. Branden giver Nordjyllands Beredskab problemer, da den er opstået i bunden af bunken, derfor kan de ikke trænge ned til branden med vand. 

quote Det er en rigtig rigtig træls situation for at sige det lige ud. Vi er i gang med store maskiner for at skille bunken af, men branden breder sig, når vi graver i den

Ib Nielsen, indsatsleder Nordjyllands Beredskab

- Det er en rigtig rigtig træls situation for at sige det lige ud. Vi er i gang med store maskiner for at skille bunken af, men branden breder sig, når vi graver i den, siger indsatsleder Ib Nielsen fra Nordjyllands Beredskab.

Nordjyllands Beredskab oplyser, at branden i værste fald kan tage flere dage at slukke. 

 

Seneste nyt

fra Nordjylland