Elisabeth Svendsen var kompagnichef for de hjemmeværnsfolk, der var afgivet til REGAN Vest
I tilfælde af en atomkrig skulle landets ledelse rykke ind i det dengang tophemmelige anlæg REGAN Vest under jorden i Rold Skov. Nu åbner bunkeren som museum.
Se ”Danmarks hemmelige atombunker” nederst i artiklen eller på TV2 PLAY.
Det er blevet kaldt ”Danmarks bedst bevarede hemmelighed”. Regeringsanlægget REGAN Vest var 60 meter under jorden i Rold Skov.
Bunkeren på 5500 kvadratmeter skulle efter planen huse den danske regering, regenten, folk fra ministerier og styrelser samt driftspersonale i tilfælde af en atomkrig.
- Hvis først fjenden var kommet ind og havde indtaget REGAN Vest, så var Danmark faldet. Det var demokratiets sidste bastion, siger Ulla Varnke Egeskov, der er Museumsinspektør ved Nordjyske Museer.
Frygtede atomkrig
REGAN Vest blev bygget fra 1963-1968 og står ifølge museumsinspektøren som det ultimative bevis på, hvor bange man var for 3. verdenskrig.
- Man regnede med, at risikoen for 3. verdenskrig som en atomkrig var et helt reelt scenarie, så derfor byggede man et regeringsanlæg, der kunne modstå en atombombe, og hvor man kunne sætte sit lands ledelse ind, så de kunne blive indenfor landets grænser og styre landet derfra, siger hun.
REGAN Vests eksistens var skjult for offentligheden i årtier. Faktisk var den så velbevaret en hemmelighed, at selv folk fra regeringen i de senere år, hvor den var i drift, ikke vidste, at den var der.
- Byggelederen på råhuset vidste ikke, at han byggede et regeringsanlæg. Han troede, at det var en underjordisk kaserne. Når man kom, skulle man underskrive en tavshedserklæring på, at man ikke ville fortælle om beliggenhed, og hvad anlægget indeholdt, siger museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov.
Svært at ansætte folk
Elisabeth Svendsen er tidligere kompagnichef for de hjemmeværnsfolk, der var afgivet til REGAN Vest. Hun arbejdede på anlægget i 24 år.
- Vi kunne ikke sige, hvor vi arbejdede, for det måtte vi jo ikke. Når folk spurgte, hvad jeg lavede, sagde jeg: ”mit job er så hemmeligt, så selv JEG ved ikke, hvad jeg laver,” siger Elisabeth Svendsen.
Selv om atombunkeren ikke længere er hemmelig, har hun stadig svært ved at tale om den, fordi det føles forbudt. Alligevel har hun sagt ja til at medvirke i programmet ”Danmarks hemmelige atombunker”.
Hun fortæller blandt andet, hvordan det var en besværlig proces at ansætte nyt personel til det tophemmelige anlæg.
- Vi kunne ikke gå ud og hverve nogen, for vi kunne ikke sige, hvad vi skulle hverve dem til. De skulle tjekkes i hoved og rumpet for at komme ind, siger Elisabeth Svendsen med et smil.
De ”heldige” udvalgte
I koldkrigsbunkeren var der plads til 350 mennesker, der skulle videreføre det danske demokrati og træffe de vigtige beslutninger ved en eventuel 3. verdenskrig.
10 SKARPE OM REGAN VEST
1. Atomsikker bunker, der blev opført i al hemmelighed i årene 1963-1968.
2. Bunkeren havde til formål at huse både regering, kongehus og forsvar i tilfælde af en tredje verdenskrig, og den har stået klar til netop det i mere end fire årtier.
3. Anlægget er 5.500 m2 stort og fordeler sig på fire betonringe, der ligger ovenpå hinanden to og to.
4. Det er nærmest en underjordisk by med plads til 350 personer – fordelt på 232 rum.
5. REGAN Vest er en forkortelse for Regeringsanlæg Vestdanmark.
6. Bunkeren kan modstå en mindre atombombe.
7. REGAN Vest er bygget ind i en kridtbakke og ligger på det dybeste sted ca. 60 meter under overfladen.
8. Anlægget rummer alt, hvad der skal bruges for at holde en hverdag kørende; køkken, depotrum, lægeklinik, maskinrum m.m.
9. 2014 valgte Kulturstyrelsen at frede anlægget, som i dag står komplet med alt originalt interiør. Fredningen var det første skridt mod at åbne REGAN Vest for offentligheden.
10. Det nye museum åbner 13. februar og består af elementer, hvoraf bunkeren er den primære attraktion. Det har modtaget omkring 74 millioner kroner i tilskud fra ni aktører og et årligt driftstilskud fra den danske stat på 2,6 millioner kroner.
Kilde: Realdania.dk
Museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov oplever ofte, hvordan folks automatiske reaktion er at betegne de 350 personer som værende ”de heldige, der skulle reddes.”
- Men man kan diskutere, om man var heldig, når man kom derind og skulle udføre et job, og man havde efterladt alt, man elsker og har kær udenfor til en usikker fremtid, siger hun.
Elisabeth Svendsen var en del af det personale, der sammen med regeringen, regenten og andre vigtige folk fra ministerier og styrelser skulle smække døren bag sig og opholde sig 60 meter under jorden i sådan en situation.
Hun har selv en mand og fire børn.
- Det ville ikke være behageligt at skulle efterlade dem uden at vide, hvordan det gik dem. Men jeg havde jo valgt det, da jeg sagde ja til at overtage enheden – uden at have tænkt over konsekvenserne, siger hun og bemærker, at det gudskelov aldrig blev en realitet.
- Det vildeste byggeri
I ti år har man arbejdet på at omdanne REGAN Vest til et museum, og 13. februar åbner museet så.
En af de helt store udfordringer har været at brandsikre anlægget – en opgave, der ikke har været helt ligetil på grund af placeringen dybt nede under jorden i Rold Skov.
Interessen for koldkrigsbunkeren har været stor. I løbet af de første tre uger efter billetsalget åbnede blev der solgt godt 8500 billetter. Og de besøgende kan godt glæde sig.
- Det er simpelthen det vildeste byggeri. Det ligger en helt unik historie hernede, siger museumsinspektør Ulla Varnke Egeskov.
Se "Danmarks hemmelige atombunker" her - eller find programmet på TV2 PLAY.
