Campingrådet: Opret Turistministerium

Campingrådet giver Venstre og Dansk Folkeparti ret. Danmark har brug for en turistminister for at kunne opretholde det erhverv, turismen pt. bringer til landet.

Turismen skal på den politiske dagsorden. Det mener Campingrådet.

- Det ville virkelig være en god idé. En turistminister vil kunne sætte sig dybt ind i forståelsen af turisterhvervet, som det er nødvendigt for, at vi for alvor igen kan få vækst og fremgang. Og det vil vi gerne. Vi kan skabe mange nye arbejdspladser til lavtuddannede i vandkant Danmark, og det er nødvendigt, hvis vi fortsat skal have et Danmark, hvor alle ikke bor i byerne, siger formand for Campingrådet, Preben T. Christensen.

Turisme er et stort erhverv i Danmark. Især mange nordjyske byer nyder godt af turister i sommermånederne. Men Campingrådet mener, der kan tjenes endnu flere penge, hvis der kommer mere fokus på området.

Venstre og Dansk Folkeparti har tidligere udtalt, at ønsker et selvstændigt turismeministerium.


Seneste nyt

fra Nordjylland