TV2 Nord

Canadisk målsluger til White Hawks

Foto: TV2/NORD (Arkiv)

Den 30-årige Neil Trimm forstærker sølvvindernes offensiv. White Hawks har skrevet en 1-årig kontrakt med canadieren, som i sidste sæson stod for 81 point for Wichita Tucker i CHL.

- Neil er en spiller der kender vejen til målet, og er dygtig til at finde sine medspillere. 286 point har han lavet i sine 299 kampe i CHL, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Den canadiske forward spillede i sidste sæson på hold med et andet nyt ansigt i Frederikshavn - backen Dave Inman, som klubben skrev kontrakt med i sidste uge.

Ishockeysæsonen begynder til september.

Har du et godt tip?

Flere nyheder fra TV2 Nord