Romantik på grønsværen: Dedikerede AaB-fans sagde "Ja" til hinanden i pausen

Foto: Mogens Jørgensen

Mens AaB gik til pause, bagud på point mod FC Midtjylland, så var Helene Strand og Anders Jensen sikre på at få alle point med fra stadion i dag. De gav nemlig hinanden deres "ja", midt på banen.

De to har kendt hinanden i mere end ti år, og det var Anders der tog Helene med på stadion i Aalborg for første gang i 2009 - og siden er det blevet til et utal af timer på lægterne for at støtte byens hold.

Søndag var det så parrets tur til at modtage støtte og hyldest fra lægterne til at give hinanden "ja" på at gå resten af livet igennem i tykt og tyndt. Og vielsen blev foretaget af den tidligere AaB´er og nuværende medlem af byrådet i Aalborg Kommune, Søren Kusk.

02:31

Helene Strand og Anders Jensen har siddet på stadion hver søndag de seneste 10 år for at følge med i AaBs kampe, og da de i dag valgte at sige ja til hinanden i ægteskab, skulle det naturligvis foregå på grønsværen i Aalborg.

Luk video

Da det hele var vel overstået, vendte tankerne hos gommen hurtigt tilbage til dagens kamp - som en ægte, dedikeret AaB-fan.

- Vi fik en dejlig stemning herinde - selvom vi er bagud i pausen. Det er selvfølgelig ikke optimalt, men vi vinder nok anden halvleg så.

 

Læs også Dedikerede AaB-fans: Helene og Anders skal giftes på Aalborg Stadion

Forsiden lige nu