Det går helt i fisk?

? når Parasollen tager til fiskefestival i Hirtshals torsdag aften. Her bliver der blandt andet kokkereret lækre retter med fisk, som eksempelvis sildehaj.

Hirtshals Fiskefestival er en årligt tilbagevendende begivenhed, hvor de besøgende får en oplevelse med fisk og fiskeri. Ideen med Hirtshals Fiskefestival er at formidle viden om fisk og fiskeri på en både sjov og lærerig måde. Der var cirka 10.000 besøgende sidste år på fiskefestivallen.

Hirtshals Fiskefestival har i år udvidet festivalen med én dag, nemlig torsdag, hvor alle aktiviteterne er centreret om Nordsøen Oceanarium og Nordsøen Forskerpark. Her har Parasollen slået lejr.

I programmet torsdag aften bliver der set nærmere på, hvad fiskefestivalen byder på, og så bliver der lavet fiskeretter med eksempelvis sildehaj. I aftenens program trækker Parasollen også to vindere i fotokonkurrencen, hvor hundredevis af seere har sendt deres sommerfotos ind.


Seneste nyt

fra Nordjylland